undvære vor Fisk, til at lade vort Tømmer ligge o. s. v., saa maa ogsaa vi svie derved. Fremdeles er der faa eller ingen Lande i Verden, der forholdsvis har saa stor Skibsfart som Norge; men netop denne Næringsvej er jo mere end de fleste andre afhængig ikke alene af Tiderne her hjemme, men ogsaa af Omstændighederne udenlands.
Men maa vi saaledes kanske mere end Andre dele onde Tider med Udlændingen, saa er vi ogsaa nærmere end mange Andre til at dele Godt med ham. Og det skylder vi, at vor Herre lagde os saa nær ved Havet, og gav os Bølgen at pløje, naar det skorter paa Ageren. For alt nu er ingen Strand saa fjern, end ikke Guldlandet paa den anden Side Jorden, at jo enkelte af vore Fartøjer ved at finde Vejen did og nu og da bringe en hæderlig Vinding til Hjemmet, og med Tiden vil dette alt oftere blive Tilfældet. Og om ogsaa Vejen til Byen og Sjøen tit maa tykkes Fjeldbonden lang, saa er den dog ikke længere, end at han der, naar Uaar træffer, kan finde Korn fra fremmede Lande, som det vilde være os umuligt at hente, hvis det ikke kunde komme tilsjøs, – hvis vi ikke overalt havde Havet saa nær ved.
Ved Siden af de Omskiftninger i Arbejdslønnen, som gaar over det hele Land og rammer alle eller næsten alle Klasser af Arbejdere, ser vi dog ogsaa jævnlig, at Arbejdslønnen forandrer sig paa enkelt Sted eller i enkelte Næringsveje, snart stiger, snart falder, uden at Saadant spørges paa andre Kanter. Ogsaa dette ved Enhver kan komme af mange forskjellige Omstændigheder. Saaledes er det jo sjældent, at Misvækst eller omvendt en ualmindelig rig Høst i samme Aar træffer til over det hele Land, og da vil og- saa Arbejderens Fortjeneste rette sig derefter. Dernæst kan f. Ex. Isen gaa før op og Sjøfarten saaledes begynde før paa ét Sted end paa et andet. Det Samme gjælder om Aannetiderne. Fremdeles kan store Ildebrande i en By skaffe Murmestere, Tømmermænd og Snedkere fuldt op at
