Side:Folkevennen 1852.djvu/169

Denne siden er ikke korrekturlest
165

hun og hendes 3 Børn ud, af hvilke hun bar et paa Ryggen og ledte det andet ved Haanden; det 3die var en Gut paa en 6–7 Aar, som gik og bar paa 2 Hejner (Brynestene) for at sælge dem i Byen. Tænk dig det, min Læser, at bære Sten en 5–6 Mil for kanske at faa en 6–8 Skilling! Sandelig, naar man ser et saadant Syn, da maatte ethvært Hjærte røres til Medlidenhed, og Haanden aabne sig for at hjælpe, synes mig! Og dog er der ofte Hjærter, der ikke røres, og Hænder, som forblive lukte; – hvem ved ogsaa, om ikke hin Gut traf paa en Kjøber, som, istedenfor at ynkes over ham, benyttede Lejligheden og afpruttede ham Hejnerne for halv Pris? Ja, der gives vel dem, som har Raad til i god Ro og Mag at fortære alskens Forfriskninger for en 8–12 Skilling og Mere daglig, men som ikke alene nægter en forsulten Fattigmand en Halvskilling men endog ser surt til ham og jager ham paa Døren som et Udyr. Fattigloven selv forbyder jo de Trængende at tilkjendegive sin Nød og bede om Hjælp; – tænk engang! endog en Bøn til sine Medmennesker er nægtet den Arme, som kanske den hele Dag næppe har smagt Mad! Til al Lykke er dog vel ikke ret Mange fuldt saa strænge som dette Lovbud.

Jeg har før sagt, at en større almindelig Velstand vilde glæde og gavne os Alle. Jeg skal tilføje, hvad der forresten siger sig selv, at Lykken vistnok ikke bestaar i Gods og Guld, i Overflødighed og Rigdom, men i Nøjsomhed, der jo ogsaa kan findes i Hytterne. Imidlertid er det dog vist, at Armoden for de fleste Mennesker ligesaavel som Rigdommen fører mange Fristelser med sig; og derfor er det sikkerlig et Visdoms-Ord af Agur, naar han beder hværken om Fattigdom eller Overflod, men om nødtørftigt Brød. Hvor dette mangler, er det ikke saa let at være ærlig, virksom og tilfreds; Husfreden og dermed ogsaa Husfryden forsvinder gjærne, og Vankundighed, Sygelighed, Raahed og Lastefuld-