Side:Folkevennen 1852.djvu/174

170

fjælen i Plogen var før af Træ, men at det var bedre at gjøre den af Jærn, det maatte nok siges 100 Gange, førend det blev trod. Paa samme Maade var det med Ombytningen af Slæder med Vogne, ja endnu den Dag idag bruger man mangesteds de første til at kjøre Korn og Hø paa, skjønt det med en Vogn gaar baade meget hurtigere og lettere. Vognhjulene bestod i Førstningen af runde Træskiver, men skjønt de var daarlige nok, mente man dog længe, at de var bedre end de nyere Hjul. Akkurat ligedan er det ogsaa med andre Ting. Forandres f. Ex. en Bog en liden Smule, og disse Forandringer aldeles klarlig er Rettelser og Forbedringer, saa skriges der dog over, at det er galt – hvorfor? jo, fordi det er Nyt, siger man. Saaledes kunde jeg vedblive at opregne hele Rækker af Exempler paa, hvorledes man af bare Fordom og Vankundighed holder sig til det Gamle. At man ikke har saapas Oplysning, man strax kan vide at vælge, hvad bedst er, det faar undskyldes; men at man tildels ikke engang vil prøve det Ny, det er uforsvarligt og maa blive anderledes i alle Maader, hvis vi skal gjøre Fremskridt. I gamle Dage taltes der om Trolde og fæle Jætter, som modsatte sig Guderne, baade de aandelige og de hjærtelige; siden søgte de ogsaa at hindre Kristendommen, som da var ny her i Landet, men Sankt-Olaf gjorde slige Trolde om til Sten, siger man; eller ogsaa sprak de, saasnart de fik høre Kirkeklokkerne. De Fordomme mod alt Nyt, som jeg ovenfor har nævnt, de er just ogsaa at ligne med slige gamle Mørkets Trolde; dog med den Forskjel, at Folk nu bliver selv forstenet af Fordommene, istedenfor at faa dem til at revne. Man kan næmlig medrette sige, at Livet forstenes der, hvor Alt skal gaa efter en tankeløs Vane, uden at tænke og agte paa Forbedringer og Fremskridt. Der gives Folkeslag, f. Ex. Kineserne, som nu har været en saadan forstenet Masse i hele 2000 Aar, det vil sige, har i al den Tid ikke lært noget Nyt, er ikke klogere