Side:Folkevennen 1852.djvu/177

173

Jorden er overmaade frugtbar og aldeles aarvis, og de store jævne Gaarde bære en saadan Overflødighed af Korn og alskens Væxter Men Ødselhed i Mad og Drik, Glimresyge og Overdaad i Klæder, rasende Tilbøjlighed til Kortspil o. s. v. kan sagtens gjøre Ende paa Dynger af Sølv endsige af Agerens Guld. Hvis Velstanden tildels skulde være mindre nu end fordum, saa ligger Aarsagen ene og alene heri. Vore Fædre levte langt simplere end vi – det er kort og godt Grunden til det Tryk, hvorover man nu beklager sig. Jeg har allerede fortalt, at Norge nu forbruger 7 Gange saa meget Kaffe som for 30 Aar siden o. s. v. Vistnok er jeg ikke af dem, som rentud fordømmer Kaffedrikningen, da Kaffeen jo altid forendel kan kaldes et Næringsmiddel; – lad dem, som dertil har Raad, drikke den, hvis de finder mere Smag i den end f. Ex. i varm Mælk, Øl o. s. v. Men det er just Ulykken, at baade den og flere Ting bruges af en stor Mængde, som slet ikke har Raad til slige Nydelser. Værst er det dog med Brugen af Tobak og Brændevin – Ting, hvoraf Mennesket ialmindelighed ikke har synderlig Gavn. Der indføres næmlig aarligaars 2 Skaalpund Tobak for hvært Menneske i Landet, det vil sige, over halvtredie Millioner Pund idethele, og en stor Del deraf fortæres, som bekjendt, af Folk, for hvem der ofte er knapt om Penge. For ikke ret mange Aar siden brændtes der hos os idetmindste 12 Potter for Hvær, Liden og Stor; – nu er det kanske lidt mindre, men alligevel bringer alene disse 2 Ting – Tobak og Brændevin – en saare stor og unødvendig Udgift over mangen Nordmand; – ved at nyde dem paalægger man sig selv en Skat, der isandhed maa falde trykkende. Her brændes næmlig op en 400,000 Tønder Kornvarer om Aaret, det vil sige, over et Kvarter for hvært Menneske, eller henimod Halvparten af alt det Korn, som Norge indfører. – Som sagt, har man Raad til at leve godt og stort, saa maa man