Side:Folkevennen 1852.djvu/183

Denne siden er ikke korrekturlest
179

Del af Jordforbedringen, som Almuen især begynder at agte paa, og saa glædeligt som dette er, saa staar dog endnu meget tilbage at gjøre, ogsaa hvad Gjødselens Tilberedelse angaar. Kunde man ikke faa indrettet Møller til at knuse Kjødben med, og saaledes selv benytte disse istedenfor at sælge dem til England? Og hvilken Mængde kraftig Gjødning kunde ikke faaes af alt Affald ude ved Fiskeværene!

6. Hold ikke formange Kreature paa din Gaard! Det er et Raad, som jeg skulde ønske at kunne udraabe over det hele Land. Det er forfærdeligt, hvorledes Landmanden hos os ofte behandler Kjørene om Vinteren: føder dem saaledes, at de endog bogstavelig sulter ihjæl. Jeg vil ikke tale om, hvilken Synd sligt Dyreplageri er; jeg vil blot gjøre opmærksom paa, at man paa den Maade ikke faar nær saa megen Mælk, som man kunde faa, naar man havde færre Kjør paa Gaarden. Ogsaa Gjødselen bliver daarligere; ja Dumheden gaar endog saa vidt, at man tillige ødelægger Hestegjødselen, idet man lader de udsvultne Kjør æde den op. Det er bedre at føde 6 Kjør nogenlunde godt, end at svælte 8, men endnu bedre er det at lade 4 æde Alt hvad de aarker. Hold faa Kjør, men se til, at det er godt Slag i dem. Hvorledes Kvægslaget kan forbedres, og Mælken paa bedste Maade anvendes, vil man se i Jensenius’s Beskrivelse.

Oppe i de Fjeldbygder, hvor Korn ikke kan voxe synderlig, og hvor det er trangt om Næring, skulde det højlig undre mig, om det ikke var klogt at holde en Mængde Gjeder. Vinteren deroppe er saa lang, at man ikke kan føde frem synderlig stor Buskap, om man holder paa hele Høsten med at slaa Fjeldhø og samle Rensdyrmose. Men Gjeden er saa letfød, at man visselig kunde have i Hundredevis af dem paa hvær Gaard. Smaabjørk, hvoraf der tilfjelds er saa fuldt, det er just Mad for den; og vil man blot til Vinteren bryde endel Løv, og forresten skaffe den