sen.“ Dette Blad indeholder mange særdeles gode Stykker, som ogsaa ialmindelighed er lette at forstaa. Et og andetsteds er der vel et Ord iblandt, der synes lidt underligt, men ved Eftertanke vil det nok fattes. Det er dog min Pligt at gjøre opmærksom paa, at ikke alle Stykker i Bladet for Arbejdsklassen er at rose. Wergelands Tro var næmlig ikke ren kristelig, og derfor er de religiøse Stykker de mindst gode af hvad han har skrevet. Ingenlunde skal vi fordømme ham derfor, især da han stedse var saa oprigtig at udsige sin Mening; thi endog en Hedning, naar han blot er oprigtig og ærlig, er mere at agte og staar Guds Rige langt nærmere, end en hyklersk Kristen, hvoraf der desværre er saa Mange iblandt os; – der er Intet, som mere strider mod Guds Væsen end Hykleriet, Falskheden og Uærligheden, hvorfor ogsaa Kristus kaldte sig selv Sandheden men derimod Djævelen Løgnens Fader. Manglede altsaa Wergeland kristen Tro, saa kan vi vel beklage det baade for hans egen og for vor Skyld; thi hvad vilde ikke han udrettet med sine overordentlige Evner, dersom blot hans Øje havde været ret opladt for Kristendommen i al sin Fylde og store Herlighed Vi kan og maa beklage det; men forøvrigt bliver det egentlig en Sag mellem Gud og ham, og vi har da intet Andet at gjøre, end hvad vi bestandig skal komme ihu, nemlig at prøve hvad vi læser, „prøve Alt og beholde det Gode.“ Og Wergelands Blad indeholder, som sagt, overmaade meget Godt; følgende Stykke er en Prøve deraf:
„En Patriot, d. e. en Fædrelandsven,“ er det Menneske, som vil og gjør sit Fædreland alt det Gode, som staar i hans Magt. Og Patriot kan baade Mand og Kvinde være, Manden paa mangfoldige Maader i Fred og Krig, Kvinden vel ogsaa i Ufred, men dog især ved de stille Dyder, som gjør Freden blomstrende, nemlig ved Tarvelighed og Arbeidssomhed og ved at opdrage Fædrelandet nyttige Borgere og Borgerinder i sine Børn.
Alting i Naturen synes at bære en fortrinlig Kjærlighed til det Jordstrøg, hvor det er fremkommet. Det er i denne Henseende med Menneskene ligesom med Planterne og Dyrene, at de trives i Almindelighed bedst der, hvor de have oprindeligen hjemme. Mennesket foretrækker derfor allerede tidlig det Land, hvori han fødtes, hvor uvenligt og barskt
