til at bereise den frugtbare, men øde Egn fra Sallingsfjord igjennem en ældgammel udhugget Bjerke- og Furuskov, over Bardoelven til Kolonien Bardofjorden, lige indtil Elvens Udløb i Malangerfjord, en Strækning af fjorten norske Mile. Men i denne korte Tid besøgte han dog femten af disse Nybyggeres Huse, havde Natteleie i to af dem, tog deres Bopæle i Øiesyn, og underholdt sig med mange af dem. Han frydedes her ved et Syn, som gjør Holmboes Navn evig Ære. Familier, som for største Delen vare komne over hundrede Mile fra, havde her i en Tid af tre til fire Aar fundet Leilighed til, med sine egne Hænder og med meget lidet Værktøi at opføre sunde Vaaninger, bekvemme Huse, Stalde og Laaver. Biskoppen traf her Folk, som selv anden, ja endog alene, blot med Hustruens Hjælp, havde fældet Træer, hugget Tømmer, opført vakre Stuer, Kaminer, Skorstene, Fjøse og Stabur, udset sig Agerland fra det første eller andet Aar, opbrudt det som oftest med den blotte Spade og Hakke, tilsaad det med Byg og Rug, og forskaffet sig fire, ja endog flere Kjør, og ti til tolv Faar. – Paa alle Nybyggerpladsene stode Agre af to til fire Tønders Sæd, rene for Ugræs og med jævnt tætte Ax, som uagtet den korte Sommer og ringe Varme gav Haab om en meget god Høst. Nybyggerne havde saa meget Korn i Behold, at de i et uheldigt Aar kunde hjælpe sig. De fleste af disse Pladse ere betryggede mod Frost, og Agrene fandt Biskoppen at være bedre dyrkede her end i de nærmeste Bygder. De fleste af Indbyggerne fandt han sædelige, arbeidsomme og opfindelsesrige. En stor Del var færdige i Haandværker, især i dem, der angaar Landbruget og Bygningsvæsenet.
Alt dette var Frugten af tretten Aars Bestræbelser, som Holmboe havde anvendt paa at anlægge og ophjælpe denne Koloni. Landhusholdningsselskabet belønnede ham derfor med sin største Guldmedalje. Men desværre, han glædedes ikke længe ved at se sit Værks Fremgang. Ogsaa denne sande Patriot havde sine Miskjendere og Fiender, og det er sagt om ham, at Krænkelse lagde ham før Tiden i Graven. Han døde i Aaret 1804, ikkun 53 Aar gammel. Fred og Ære med hans Minde! Det bør leve saalænge Bardo- og Monselvdalens Kolonier bestaa, og ikke blot der, men i hele Norge.“
