det ham inderlig, men aldrig vil han opdrage Folk til Eftersnakkere men til tænkende Væsener
Naar jeg nu opmuntrer til Læsning, da vil jeg altsaa ikke sige, at kun den eller den Slags Bøger skal læses. Enhvær faar her følge sen egen Lyst og læse, hvad han helst finder Smag i. Næsten alle Slags Bøger kan være gode til sit Brug; og gavnligt er visselig Alt, hvad der tjener til at oplyse Forstanden, opvarme Hjærtet og oplive Sindet, – Alt, hvad der giver os bedre Syn og Sands baade i timelige og evige Anliggender. Vigtigst af al Slags Læsning er naturligvis den religiøse, og den har da vor Almue, gudskelov, næsten overalt haft Lyst til. Værst isaahenseende er det i de Egne, hvor Kjøbstadsvæsen og en Slags falsk Oplysning har faaet Indgang. Man skulde næppe troet, at den letsindige franske Gudsfornægtelse havde kunnet fæste Rod i det alvorlige Norge, og dog er det paa flere Steder virkelig skeet. Udlandets aandelige Bevægelser, baade de onde og de gode, kommer sent til os og spores længe. Den hule Oplysning og vederstyggelige Læsning, som i det forrige Aarhundrede udgik fra Voltære og andre Vantroende, er ialmindelighed forlængesiden fordømt baade af Lærde og Lægfolk; men i enkelte af vore Bygder gaar den dog endnu igjen. Dog, som sagt, i de fleste Bygdelag er der en vis religiøs Sands iblandt os, og med Guds Hjælp vilden vel efterhaanden blive baade mere levende og bringe større Klarhed med sig. Skulde jeg ellers med Hensyn til den Slags Læsning give noget Raad, da vilde jeg opmuntre vore Almuesfolk til ogsaa at læse endel nyere Skrifter. At elske det Gamle er en herlig Ting, og det er vist, at mange af vore ældre religiøse Bøger er fortræffelige. Men ikke alt det Gamle er godt, og af nyere gudelige Bøger har vi dog ogsaa mange, som høilig fortjener at læses.
Næst den religiøse har gjærne den historiske Læsning været Folket kjær. Det er denne Sands for at kjende
