Side:Folkevennen 1852.djvu/91

Denne siden er ikke korrekturlest
87

Lovgivning; Kongen fræmsatte sine Lovforslag paa de store Thingsteder og det stod da til Thingalmuen at modtage eller forkaste dem.

Ved Slutningen af det nævnte Tidsrum kom Norge sammen med Danmark, og bægge Riger var da forenet indtil 1814, altsaa over 400 Aar. I Førstningen af denne Tid, næmlig indtil 1536, stod bægge Landene jævnsides som to Broderriger under samme Konge, med hvær sit Rigsraad og sine Love og Indretninger. Siden blev de derimod sammensmeltet til et Rige, saaat Norge fra den Tid ikke var at regne for Andet end en Del af Danmark. – Sverrig havde ogsaa en Stund været med i Laget, men rev sig løs 1520, og fra den Tid førtes der i 200 Aar blodige Krige mellem de tre nærbeslægtede Folk her i Norden. Forresten var den danske Regjering gjærne saa mild, at der i den Tid næppe fandtes nogen lemfældigere, og de norske Bønder var da paa sin Vis meget godt fornøiede med de fleste af sine Konger. Folkeaanden slumrede tungt; der var næppe Tanke eller Tale om andre Fælles-Anliggender, end i Krigens Tid at slaas med Svensken; at tænke paa Fædrelandets Styrelse og Regjering vilde man slet ikke bryde sit Hoved med; man var fuldkommen tilfreds, naar blot Næringsveiene nogenlunde blomstrede. Og den Lykke havde vi heroppe fra 1720 til 1800; i disse 80 Aar var der fuldkommen Landefred, naar man undtager en liden Udrustning mod Sverrig i 1743 og 1788, samt en stor og langvarig Troppesamling i Holsten mod Russerne omtrent 1760.

I Slutningen af Aarhundredet var der i Frankrig og flere Lande opstaaet en Gjæring, en Omvæltning og en Kamp, der sjelden eller aldrig har haft sin Mage. Det var som et aandeligt Jordskjælv, der gjennemdirrede Folkene, vendte op og ned paa alt Gammelt og fræmbragte fordetførste Forvirring, men gjorde dog ogsaa i Herrens Haand adskilligt Gavn. Det var ligesom Tordenskyen, der vel kan dræbe