Side:Folkevennen 1852.djvu/99

Denne siden er ikke korrekturlest
95

den 17de Mai. Her kan man vel med Føie spørge, om da Grundloven, som dengang blev færdig, ogsaa virkelig er saa god, at dens Fødselsdag fortjener at holdes i Agt og Ære. Som Svar derpaa vil jeg kun pege paa de vigtigste Bestemmelser i vor Grundlov. Vort Land blev dengang et selvstændigt Rige; det blev ikke længer en Del af Danmark; det kom heller ikke under noget andet Rige; Norge er ikke mere under Sverrig, end Sverrig under Norge; bægge staar jævngod ved Siden af hinanden, ikke sammensmeltede men kun forenede under samme Regent. Men vi fik i 1814 ogsaa mer end Selvstændighed, vi fik tillige stor borgerlig Frihed. Nu som i gamle Dage er det Folket, der har Lovgivningsmyndigheden; Kongen har ikke Andet at gjøre med Lovene end at underskrive dem og forsyne dem med sit Seigl, hvilket kaldes at sanktionere eller bekræfte dem. Skatter og Afgifter har vi ikke flere af, end de, som Folkets Tillids-Mænd enes om og finder nødvendige. Vi har Tale- og Trykkefrihed til Alt, hvad sømmeligt kan være; vi har endvidere Næringsfrihed og – især i den senere Tid – ogsaa nogenlunde Religionsfrihed. Vi fik Lighed for Loven; her er ingen Adelsstand længer, som har store Forrettigheder fræmfor det øvrige Folk; Husmandens Søn kan ligesaavel som Embedsmandens blive kongelig Raadgiver, dersom han har saa gode Aandsevner og saamegen Oplysning som dertil er nødvendig. Og hvad den Lighed angaar, som endnu mangler med Hensyn til offentlige Anliggender, da vil den visselig rettes, saasnart de laveste Folkeklasser faar saapas Oplyøning, at de med Nytte baade for sig selv og Fædrelandet kan vælges til Formænd, Storthingsmænd, o. s. v. Vi fik ved Grundloven saa god Sikkerhed mod uretfærdig Overlast, som nogen Lov kan give os den; Ingen kan straffes uden Dom, og Ingen kan dømmes uden efter Loven.

Alt dette er Mere, end mange andre Lande kan rose sig af, og naar vi ret betænker dette, skulde jeg tro, vi har stor Aarsag til at takke Gud for Aaret 1814. Om man da udvortes vil og kan feire Frihedsdagen, faar Enhvær afgjøre med sig selv. Jeg synes ikke, der ligger ret saa stort Lag derpaa; men at enhvær Fædrelandsven i sit stille Sind vil glæde sig paa den Dag, det tror jeg forvist. Det er saa tidt sagt, at Fædrelandet er vor Mor, og altsaa vi dets