Man maa sige hvad man vil, saa er det dog vist, at Folket endnu ikke paa langt nær har den Oplysning, som er aldeles nødvendig, forat det Hele kan gaa godt. Ligesaalidt er det sandt, hvad Somme endnu indbilder sig, at Oplysningen lettelig kan blive for stor og gjøre Skade; jo større det udvortes Lys blir, desbedre ser man jo at udføre sin Gjærning, og med Kunskabslyset er det aldeles paa samme. Vis. Skulde det en enkelt Gang vise sig skadeligt, saa kan man være vis paa, at Aarsagen dertil ingenlunde er formeget Lys, men at det tværtimod enten er forlidet, eller ikke af den rette Art eller og er bleven misbrugt. Lyset paa Bordet og Ilden i Kakkelovnen kan ogsaa gjøre Skade, naar det misbruges, men derfor vil dog Ingen kaste det bort; saaledes ogsaa med det aandelige Lys. Den rette Oplysning hjælper os til klarere at fatte alle baade timelige og evige Sandheder; den gjør ikke Mennesket opblæst, men lærer os netop bedre og bedre at indse, at, hvor meget vi end lærer, saa er vi dog stedse uendelig langt fra Maalet. Derfor sagde ogsaa Grækernes største Vismand, at hans allerstørste Visdom var den, at.han vidste Intet tilgagns. Det er netop de Mennesker, der kun kan Lidet, som indbilder sig at have „slugt al Værdens Visdom“, anser sig næsten ufejlbare og ikke taaler høre andre Meninger end sine egne; hvorimod den, der isandhed er oplyst, aldrig glemmer at „prøve Alt“, for da først at forkaste det Falske og „beholde det Gode“.
Men er nu Oplysningen saa vigtig, saa kan man ikke Andet end ønske, at Alle og Enhvær, Regjering, Storting og Formandskaber, Lærde, Lægfolk og Lærere ret alvorlig maa stille sig dette for Øje. Skolevæsenet maa udvides og forbedres, ikke forat Børnene og Ungdommen skal lære at gjøre forfængelige Konster, indekserseres i intetsigende Smaating og befatte sig med tidsspildende Øvelser, men for at lære at tænke sundt, tale og skrive godt for sig, lære sin
