Side:Folkevennen 1853.djvu/103

Denne siden er ikke korrekturlest
99

Gud, tit Folk og Fædreland at kjende og om muligt faa dem kjær; kort sagt, vi maa faa Skoler for Livet, til Gavn og Glæde for Menneskets dobbelte Liv: baade det timelige og det evige. – Præster og Skolelærere maa dernæst, med Mund eller Pen, enhvær i sin Kreds, ogsaa gjøre, hvad de kan til at oplyse den voksne Ungdom eller endog den ældre Slægt; og enhvær anden Fædrelandsven kan endelig ogsaa ved Samtaler i Fritimer, Hviledage og Vinterkvælde hjælpe til at udbrede Lys omkring sig. Alt dette blir vel ikke ganske, som det kunde ønskes, men Noget er allerede gjort i den senere Tid hist og her; og at der efterhaanden vil gjøres endnu Mere, er idetmindste et glædeligt Haab.

Det andet Middel, jeg nævnte, til større timelig Lykke i Landet, var en bedre Næringsdrift. Disse to Ting staar i den nøjeste Forbindelse med hinanden; ti for at kunne drive sin Næring mere forstandigt og lønnende, trænges der just Oplysning, men jo større Fordel man har af Næringsdriften, desbedre Raad saar man igjen til at skaffe sig Bøger, Skolegang o. s. v. Og her er der endnu saameget, saa overmaade meget at gjøre for Næringsvejenes Opkomst, naar blot Øjnene aabnes tilgagns i den Henseende. Agerbruget kunde ganske vist blive idetmindste dobbelt saa fordelagtigt som nu, naar det blot blev drevet med mere Flid og Forstand; en Mængde Myrer[1] ligger og venter paa Dyrkning, og Kvægavlen maa passes mere omhyggeligt. Norsk Sild og Fisk blir i Udlandet gjærne ikke saa godt betalt som andre Folks Fiskevarer, blot fordi den hos os behandles mindre godt; ogsaa her er der altsaa Adskjelligt at gjøre. Den store Masse Fabrikvarer, vi henter fra fremmede Steder,

  1. Et priseligt Eksempel har man i Kjøbmand Jervell paa Molde, der med Held har anvendt Tusinder paa at opdyrke den store Vestnæs-Myr. Gid blot mange Pengemænd vil gjøre ligesaa, og sætte Arbejderes Hænder i Bevægelse til Fædrelandets og sikkert ogsaa til eget Gavn!