1 Dag, hvortil man forhen maatte bruge 3, og endda komme meget sikrere frem, hvilket Altsamment er af Vigtighed for flittige Folk. „Tid er Penge“, siger Amerikanerne; en hurtigere Rejse end sædvanlig er igrunden ligesaa god som Penge-Fortjeneste, og denne Forstand har allerede faat Indgang endog hos den simplere Almue i somme Egne af Landet, hvor den jævnlig benytter Dampfarten paa Byrejser o. s. v.
Det er derfor en meget fejlagtig Mening, at Jærnbaner og Dampskibe er til Skade for Landet og tar Fortjenesten bort fra Folk. Vistnok er det sandt, at endel Mennesker, som hidtil har levet ved Andres Drift, derved blir arbejdsløse, f. Eks.– Bordkjørere og Fragtemænd; men det er just Dyden, at de nu saar Tid og Lejlighed til at kaste sig paa Jordbruget, som de saa tit har forsømt. At ligge i Kjørevejen Dag og Nat, Aar ud og Aar ud, er en meget slem Næringsvej; ti Drukkenskab, Dyrplageri, Kortspil og alskens Lidderlighed læres gjærne der, medens Gjødselen tabes og Gaardsdriften blir tilsidesat. Om derfor en Jærnbane aldrig gjorde andet Gavn end at befrie Folk fra alle hine Fristelser og omskabe dem til ordentlige Jorddyrkere, vilde den være af Nytte; men naar den desuden, ligesom gode Veje, hjælper til at vinde Tid og nedsætte Føringsomkostningerne særdeles meget, saa er det klart nok, at den er et stort Gode for Landet.
Det er i forrige Aargangs 6te Hæfte talt om den store Pengefordel, Landet har af sine Veje; og vist er det, at jo mere de forbedres, og desflere der anlægges af dem, desbedre vil al Næringsdrift lønne sig. Men ogsaa Oplysningen blandt Folket vokser ved Anlæg af Veje og Jærnbaner og ved Dampfartens Indførelse. Den Ene lærer jo af den Anden, og derfor vil gjærne Oplysningen blive størst der, hvor Samkvemmet og Samfærdselen er størst. Naar Kommunikasjonsvæsenet udvides og forbedres, kan man baade lettere komme ud og se sig om i Værden, og se flere Frem-
