mede i sin egen Hjembygd; og alt dette hjælper til at udvide vor aandelige Synskreds og skjærpe vor Forstand. – Om disse Fordele ved hine Indretninger skal jeg her anføre nogle Ord af Svenskeren C. Rydquist, der velvillig er mig meddelt af en af Selskabets Velyndere. Rydquist ytrer sig omtrent saaledes:
„Der gives næppe nogen Paastand, som er mere sand end den at al Dannelse og Oplysning (Kultur og Civilisasjon) først og fremst beror paa, om det ene Menneske kan komme i Berørelse med det andet; dernæst, om den enkelte Bygd i Landet kan bringes i Vekselvirkning med de andre, og endelig, om hele Folket kan sættes i Forbindelse med alle de Folkeslag, der i en eller anden Henseende kan være vore Læremestre. De Indretninger, der forbinder det ene Sted med det andet (Kommunikasjons-Midlerne), tjener derfor ogsaa til at udbrede Dannelsen og sprede Oplysningen videre omkring, eller rettere sagt, de er aldeles nødvendige, forat de sidste kan udvikle sig og trives. Hvor ordentlige Kommunikasjons-Midler aldrig har været indført, der hersker Barbari og Vildskap; der bestaar Landet af Ødemarker, bebod af halvvilde, omvankende Hyrdefolk (Nomader), som befinder sig paa Aandsudviklingens laveste Trin. Hvor hine Midler engang har været at finde, i mer eller mindre Mon uddannede, men siden er forfaldne igjen, der har Dannelsen samtidig aftaget og Folket sunket ned i Raahed og Barbari. Og endelig, hvor slige Indretninger stadig udvides og forbedres, der gaar ogsaa Dannelsen fremad jævnsides med dem.
Saa lærer Historien os om de ældste Folkeslag; det samme siger ogsaa Nutidens Historie. Kineserne, Ægypterne, Fønikerne, Grækerne og Romerne reddede Veje gjennem sine Lande, bygde Fartøjer, med hvilte de befor de dengang bekjendte Farvand, og flere af dem grov Kanaler inde i Landet for at bringe fjærne Egne i nærmere og stadigt Sam-
