hvilke den indenlandske Samfærdsel sker. Bægge Slags kan igjen, efter hvært enkelt Steds Beskaffenhed (de lokale Forhold) foregaa enten tillands eller tilsjøs, og med mer eller mindre konstige Midler, hvorfor de atter deles i 2 Klassen naturlige (Sjøer og Elve) og konstige (Veje, Kanaler og Jærnbaner).
Man har sammenlignet den indre Kommunikasjon i et Land med Aarerne i Menneskelegemet; og ingen Lignelse kan være mere træffende. Naar Blodet løber frit og let i alle større og mindre Aarer, fra og til Hjærtet, er Mennesket sundt og friskt, føler, hvorledes Musklerne spændes og ligesom driver En til nyttig Virksomhed. Hindres saa igjen Blodets Omløb af en eller anden Aarsag og gaar det tungt og trægt gjennem den ene Haanden eller den ene Foden, saa er dette Lem sygeligt og svagt, kan ikke udrette, hvad det skulde og kunde under almindelige Omstændigheder; og dette Ildebefindende udvirker skadeligt paa det Hele, paa Mennesket selv, som blir mismodigt og ligegyldigt. Paa samme Maade er det med et Lands indre Kommunikasjonsindretninger. Er disse udvidet i alle Retninger, og kan man ved deres Hjælp færdes og føre sine Varer med Lethed, Hastighed og uden stor Kostnad: saa vil man ud at bese sit kjære Fædreland, skue dets storartede eller milde, smilende Natur, dets Mindesmærker fra de henfarne Tider, dets Ærestøtter over hedengangne store Mænd; saa vil man ud fra den trange Hjembygd og se ny Ansigtstræk, knytte ny Venskabsbaand eller fornye de gamle, og styrke Sjæl og Legeme paa mangeslags Sæt og Vis; saa oplives man til kraftig Virksomhed for ved Frugterne af sin Flid at kunne leve selvstændigt og være selvhjulpen. Men er hine Indretninger saa, usle og kostbare at gjøre Brug af, saa vil man ej udsætte sig for Rejsens Ubehagelighed og Dyrhed, blir derfor hjemme, ligesom Bjørnen i sit Vinterhi, og træller og arbejder for af den karrige Natur at vinde dagligt Brød for sig og Sine, stedse plaget af Sorg for Fremtiden; – Kjøreomkostningerne sluger da Størsteparten af Arbejdets Udbytte, medens Granden, det vil sige, Udlændingen rastløs gaar fremad og paa al mulig Maade letter Afsætningen af sin Vare og truer med at overvinde alle Andre, som kappes med ham. Med et Ord: man føler sig tungsindt, mis-
