Side:Folkevennen 1853.djvu/258

Denne siden er ikke korrekturlest
254

Alle, baade Rige og Fattige, bør forresten have lige Adgang til at laane Bøger; det passer ilde til aandelige Ting naar man tildels vil udestænge dem, som mindst formaar; derimod sømmer det sig just for Oplysningens Venner at dele den med sin fattige Næste, og det er saa vakkert at være kjærlig. – Sidste Storting gav ogsaa en vis Sum til Almubogsamlinger, og der er vel ingen Tvivl om, at de følgende vil gjøre det samme; ti de allerfleste af vore folkekaarne Tingmænd er nu ganske sikkert enige om, at for Folkets Oplysning kan der ikke gjøres formeget, naturligvis naar det gjøres med Forstand.

Almuboogsamlingerne og de før omskrevne Møder vilde da understøtte hinanden. Ved Læsning i Bøgerne vil Folk i sine ledige Timer indsamle mangen Tanke, og i Sammenkomsterne med dygtigere Folk kunde man faa Oplysning om, hvad man maaske ikke saa ganske forstod; men især vilde mundtlige Foredrag hjælpe til at befrugte det Læste og give det mere Liv og Kraft.

En Hovedsag blir det naturligvis at faa gode Bøger i Bogsamlingerne; ti efter min Erfaring er det just en af Aarsagerne til deres Forfald hist og her, at man har været uheldig i Valget af Bøgerne Meningerne om hvad der passer sig for Almuesmanden, er vistnok noget forskjellige, men ved nøjere Overvejelse kan dog maaske alle skjønsomme Mænd blive nogenlunde enige om den Sag. – En Hovedfordring til slige Bøger er det vel først og fremst, at de maa være skrevne i et saa simpelt Sprog, at Bonden for den Sags Skyld kan forstaa dem skikkelig. Og her maa man vel lægge Mærke til, at han kun er norsk Bonde og derfor har mere vanskeligt, end Mangenen tror, for at fatte det konstige Bogsprog. De „fremmede“ Ord, som boglærde og bydannede Folk har vænt sig til at bruge saa tit og saa let, at de glemmer, de er unorske, og tror Enhvær maa fatte dem – disse Ord, der af Mange betragtes