blandt dem, der indser, at lidt mer Oplysning kunde gjøre dig godt, da ved jeg ingen bedre Raad at lægge dig, end hvad jeg nys nævnte, nemlig at læse gode Skrifter. Men her spørges der om Lyst, for at du kan have nogen Nytte og Fornøielse deraf; thi du ved jo, al „Lysten driver Værket“, som det heder. Men ikke maa du tænke, at du, naar du ikke har nogen Lyst, heller ikke faar den, ikke heller, at den kommer af sig selv; men ved at læse faar du den; mærk dette: Ved Læsning kommer Læselyst. Har du t. Eks. tvunget dig til al læse 2 Hæfter af „Folkevennen“ da vil nok del 3die smage dig saa taalelig godt, det 4de endnu bedre; og snart vil den blive anderledes modtaget og behandlet af dig, end før var Tilfældet; ja da vil du ogsaa lige ind i Raaskabhalsen for at trække frem de gamle Bøger efter din Far og Bedstefar, hvori du ogsaa vil finde mange gode Ord, der var andet værd end at kvæles af Støv og Kongrovæv; og hvad der er det Fornemste – du vil da ikke længer kaste Tiden bort med at klage over din Uvidenhed men fort væk læse i dine Fritimer for al tage igjen det Forsømte.
Ja – vil du, der ikke har Lyst til al gaa ind herpaa, formodentlig sige – men naar jeg ikke forstaar, hvad jeg læser, hvorledes kan jeg da faa Lyst dertil? Du har Ret: „At læse uden at forstaa er det samme som at pløie uden at saa“; og det er altsaa naturlig, at, skal Bogen blive dig en „god og tro Ven“, da maa du forstaa den. Jeg tror desuden, at Ulysten hos Mange ikke stikker deri, at de ikke fatter, hvad de læser; men skal Et være, da er det en ligesaa rimelig Grund, at de fleste Bøger efter deres Mening indeholder Vrøvl, Avissnak m. m. Ogsaa er den bagvendte Tanke saa ofte indgrod i Folks Pande, at det ikke er passende, at en Bog skal indeholde om Pløining, Saaning o. s. v., ligesom Papiret skulde være helligere til Sligt end vor Tunge hvormed vi dog taler om Saadant.
