Du vedbliver maaske din Paastand, at du ikke forstaar,
hvad du læser. Men har du ikke glemt at læse i Bog,
saa gad jeg nok vide, om du som voksen Kar ikke skulde
forstaa idetmindste Noget; og forstaar du Noget, da vil du
ved at læse med Opmærksomhed og Eftertanke snart
komme til at forstaa mere. Var det derom at gjøre, da
vilde du nok ogsaa have Anledning til at spørge dig for,
idetmindste naar Skolemesteren kommer paa Gaarden eller i
Grandelaget. Man kan, hvad man vil, har man sagt;
idetmindste slaar det aldrig Feil, at man her kan utrolig Meget,
naar man for Alvor vil og derhos følger de velmente
Raad, man saaofte giver, til at tage Sagen paa den rette
Maade. Men Sagen er som oftest den, at man er døv,
naar man ikke vil høre, og blind, naar man ikke vil
se, men at man bar baade Øine og Øren, naar Lysten
og Viljen er tilstede. – Man burde dog betænke, hvor
glad man er, naar man har en god Ven, som man kan omgaas
med, og som forstaar at gaa os tilhaande med Raad
og Daad; ja saa tidt man raakes, vil man gjerne snakkes
med lidt, selv om Samsnakket skulde angaa mindre vigtige
Ting. Men isandhed! „man finder ei saa tro en Ven, som
god og nyttig Bog“; thi naar hin Ven gaar bort fra os,
kan vi putte denne Ven (Bogen) i Lommen og til hver Tid
og under alle Omstændigheder tage den fram og hente Trøst,
Opmuntring og Vejledning.
At, hvad der staar paa Prent
Saa sjelden blir betragtet
Og oftest ringeagtet,
Den Saa er vel bekjendt;
Thi ser man ikke Bogen
Med Støv bedækt i Krogen?
– Saa har det mig dog hændt.
Den Skrift, som Tanker bær
Fra mange Brødres Hjærte.
