Husmænd og Inderster, og til Repræsentant kan man tage en Mand, hvor i Landet han end har sit Bosted. I disse Ting er altsaa den danske Grundlov friere end vor. Foruden de egentlige Stortingsmænd vælges ogsaa ligesaamange Suppleanter eller Reserver (Var-Agn) til at have i Baghaand og sætte istedenfor de første, om nogen af dem dør eller faar andet Forfald.
Det ordentlige Storting samles den første Søgnedag (Yrkedag, Arbejdsdag) i Februar Maaned hvært tredie Aar; desforuden kan Kongen til andre Tider sammenkalde et overordentligt Storting, saafremt han finder det nødvendigt. Det første har Ret til at være samlet idetmindste 3 Maaneder; hvormeget længere, beror paa Kongens Tilladelse. Kongen eller Statholderen eller en anden af hans Raadgivere aabner Tinget med en Tale og en Beretning om Rigets Tilstand; men ellers maa Kongen ikke være tilstede der, og hans Raadgivere faar kun Lov at indfinde sig som Tilhørere eller for at fremlevere trykte Lovforslag, altsaa ikke deltage i Tingets Forhandlinger. Det sidste ønsker man dog i de senere Aar, og det vilde udentvivl være saare gavnligt at give Statsraadene Adgang dertil, baade for at spare Tid og frembringe mere Tillid og Samvirken mellem Regjering og Storting. – Naar Lovforslagene skal behandles, deler Stortinget sig i 2 Dele: Odelsting og Lagting; det sidste bestaar af Fjerdeparten af Tingets Medlemmer, fornemmelig de ældste, og Hensigten dermed er især at afværge ubesindige Lovbeslutninger. Først behandles nemlig et Lovforslag i Odelstinget, derpaa i Lagtinget; er begge enige, sendes det til Regjeringen for at stadfæstes (sanksjoneres) af Kongen. Finder derimod Lagtinget Noget at udsætte paa Odelstingets Beslutning, sendes den tilbage med „Anmærkninger“ og gaar paany den samme Vej. Blir begge Stortingets Afdelinger endda ikke enige, træder de sammen, og saa kommer det an paa, om to Trediedele af Repræsentan-
