tingets) Flerhed i et vigtigt Spørsmaal stemmer anderledes end Regjeringen ønsker, saa tar denne sin Afsked, og Kongen maa da vælge sig ny Raadgivere, af omtrent samme Mening som Parlamentet. Men en saa omskiftelig Regjering synes endnu ikke at passe for Norge, dels fordi det norske Folk elsker Stadighed, og dels fordi vi i et saa lidet Land har for faa udmærkede Mænd at vælge imellem. Det behøves desuden ikke, saalænge vi har en saa folkelig Konge som Oskar; man skal vel vanskelig finde nogen Regent, der har mere ærlig Vilje til at udføre Folkets Ønsker end han.
Regjeringens Tjenere omkring i Landet er Amtmændene, som ogsaa kaldes Overøvrighedspersoner. Norge er inddelt i 19 Amter; hvært Amt (undtagen Bergen og Kristiania) er igjen delt i 2 eller 3 Fogderier, og hvært Fogderi i flere Tinglag. Fogderne, der staar under Amtmændene og kaldes Underøvrighedspersoner, har atter Lensmænd under sig; og Amtmænd, Fogder og Lensmænd er derfor at betragte som Regjeringens Arme. De har hvær i sin Kreds at paase Lovenes Overholdelse og god borgerlig Orden, indkræve offentlige Skatter, anlægge Sag mod Forbrydere, føre Opsyn med Veje, Sygehusvæsen o. s. v. meddele Regjeringen Oplysninger og Raad m. M. – Enhvær Ansøgning til Regjeringen, der angaar borgerlige Ting, skal ialmindelighed sendes gjennem Amtmanden.
Enhvær Kommune (d. e. enhvær By og ethvært Præstegjæld paa Landet) har desuden siden 1837 faat sine egne Formandskaber, som selv har at raade over Penge-Udgifterne til Veje, Skoler, Fattigvæsen, Sygehuse o. s. v. Denne Kommunal-Frihed er allerede temmelig stor og kan rimeligvis blive endnu større, eftersom Folket faar mere Forstand paa at styre sine egne Anliggender. Formændene udvælges blandt de Stemmeberettigede i Menigheden, og det er vistnok saa, at deres Virksomhed sommesteds har været
