skriver og Foged. I de større Byer udføres Fogedforretningerne af en Borgermester, enten alene eller i Forening med et Par Raadmænd.
Er man misfornøjd med Underretsdommen, kan man indanke Sagen (appellere) til Overretten, for der at faa den paadømt paany. Af Overretter er der 2 i Kristiania og 1 i Kristianssand, Bergen og Trondhjem; den sidste gjælder tillige for Tromsø Stift. Er Sagen vigtig nok dertil, kan man atter, om man vil, føre den til Højesteret, der er i Kristiania og bestaar af en Justitiarius og flere Assessorer[1].
En ganske særegen Domstol er Rigsretten, som sammenkaldes af Odelstinget og bestaar af Højesteret og Lagtinget tilsammen. Det er kun Statsraader, Stortingsmænd og Højesterets Medlemmer, som dømmes paa denne Maade, naar de har forbrudt sig i sin Embedsvirksomhed.
Se, dette er da i Korthed det vigtigste med Hensyn til de 3 store Statsmagter og Rigets Styrelse hos os. Man ser saaledes, at ny Love hværken er en Opfindelse af Formandskab, Foged eller Amtmand, og gives heller ikke egent- lig af Kongen men af Folkets egne Tillidsmænd (Stortinget). Deraf vil ogsaa Enhvær skjønne, at Lensmanden, Fogden og Amtmanden er uskyldig i, om Loven er daarlig; de er jo kun indsat til at vaage over den – er hværken mere eller mindre end Regjeringens Tjenere, og Regjeringen udfører igjen Stortingets Vilje, naar den sætter Loven i Kraft; men at lade Øvrighedspersonerne undgjælde for, hvad Stortinget har paalagt dem, kan vel Enhvær begribe er uretfærdigt og skammeligt. Finder man altsaa, at en vis Lov er daarlig, saa er det en meget ufornuftig Fremgangsmaade at fare løs paa Øvrighedspersonerne derfor; heller ikke nytter det at
- ↑ For Gejstlige og Militære er der særskilte Domstole istedenfor Under- og Overretterne, nemlig Provsteretter og Krigsretter, og fra disse kan Sagen ligeledes appelleres til Højesteret.
