Det er en bekjendt Sag, at der i vort Land er 3 Slags Salmebøger i Brug ved Kirketjenesten, nemlig Kingos, Guldbergs og den evangelisk-kristelige. Det er vel endvidere bekjendt for Mange, at Regjeringen i den senere Tid har faat Pastor Landstad til at begynde med at udarbejde en ny Kirke-Salmebog, som kunde afløse de andre tre, der alle har adskillige Mangler. Ogsaa om denne Sag er der forresten mange Meninger, baade velgrundede og ugrundede. Saa stor Forskjel der end er paa de nuværende Salmebøger, har dog enhvær af dem sine Forsvarere; man kan som oftest være sikker paa, at den Almue, der har Kingos Bog, holder denne for den bedste – at de, som har Guldbergs, mener det samme om sin, og at selv den evanpelisk-kristelige har enkelte, om end ikke nær saa mange, Tilhængere som de andre to. Ja, ikke nok med, at de Fleste holder sin egen Salmebog for den bedste, men man tror ogsaa tildels, at den er fejlfri, er uden Mangler. Det er denne og flere slige løse Meninger, jeg fornemmelig har for Øje, naar jeg her agter at skrive Lidt om Salmesangen. Lykkes det nemlig nogenlunde at fremstille Sagen saa klart, som jeg tror det kunde være mulig for mig, har jeg det Haab, at Adskillige vil faa noget bedre Indsigt deri end de har, og at en ny Salmebog altsaa lettere vil finde Indgang.
At Meningerne om vore Salmebøger er saa mangfoldige, det kommer sikkert ofte deraf, at man ikke har nogen rigtig klar Forstand paa, hvad en kristelig Salme er. Saa nogenlunde ved man det nok – saa nogenlunde, men ikke aldeles klart og tydelig; og derfor vil vi først overveje det Spørsmaal: Hvad er en kristelig Salme? hvad hører der til, forat en saadan virkelig kan kaldes god?
Jo, siger Mange, en Salme er en gudelig Sang; og i enhvær Sang, følgelig ogsaa i en Salme, maa der være nøjagtigt Versemaal og rigtigt Stavelse-Tal helt igjennem, samt gode Rim. – Nu er dette Svar rigtignok meget ufuldstændigt, men det er derfor ikke usandt; det er aldeles nødvendigt, at Alt, hvad der skal synges, har ordentlige Verse-