Side:Folkevennen 1853.djvu/306

Denne siden er ikke korrekturlest
302

slede dem i Erindringen. Nu er der ingen Tvivl om, at rimfri Digtning og især Bogstavrim godt kunde bruges ogsaa i kristelige Salmer, men sædvanligvis har dog disse haft Stavelserim, og skal dette svare til sin Hensigt, maa det være fuldstændigt. Slige Rim som: Navn – Mand, komme – dømme, give – stride, Jorden – vorde, leve – blive o. s. v. gjør saagodtsom ingen Nytte.

Vi ser altsaa, at godt Versefald (Metrum og Rytmus) og gode Rim hører med til en god Salme; men fordi disse Ting hører med, derfor er de ingenlunde nok ja ikke engang Hovedsagen. Var de nævnte Ting nok, da maatte de evangelisk-kristelige Salmebog være forsvarlig god; ti i den er baade Stavelsetallet, Tonefaldet og Rimene upaaklagelige. Men alt dette er kun Sangens Form eller udvortes Dragt; og ikke den men Indholdet blir dog Hovedsagen. At skrive Vers og gjøre Rim, det kan næsten Enhvær, som er en Smule fortrolig med Bogsproget; og var Digtekonsten ikke andet, saa havde man til alle Tider Digtere i Hundredetal. Men paa Rimsmed-Arbejde og virkelig Poesi er Forskjellen saa stor som Nat og Dag, just fordi der i den sande Poesi indeholdes højere Tanker og varmere Følelse, end Mennesker ialmindelighed har af raade over. Digterne er just Mennesker, der ser klarere, dybere, højere og videre end andre Folk, og har Gave til at udtrykke sine Tanker mere livfuldt og i et smukkere Sprog. Først naar alle disse Ting forenes, fremkommer et ypperligt Kvad.

Saagodtsom al Poesi maa altsaa indeholde visse vigtige Tanker; og i en ægte kristelig Salme kan der naturligvis ikke være andre Tanker end kristelige. Jo dybere Digteren selv har dukket ned i Kristendommens Aandebad, des renere Kristendom er der følgelig i hans Salmer; jo inderligere han har tilegnet sig Kirkens og Bibelens Aand, jo dybere han er trængt ind i Guds Riges Hemmeligheder, og jo rigere han er paa egen aandelig Erfaring, des kraftigere blir hans kristelige Harpeslag – at sige, naar han ellers har de nødvendige Digter-Anlæg. Just af hin Grund er der stor Forskjel endog paa de Salmer og Salmedigtere, som ellers allesammen maa kaldes kristelige; den ene er dybere, klarere, kraftigere end den anden.

Men kristelige Tanker og kristeligt Liv er ikke nok med