Vil man nu bemærke, at dog ikke alle Salmer er Lovsange,
men at vi tillige har Bede-Salmer og Klage-Salmer,
og at ogsaa endel saadanne hører med i en Kirkesalmebog,
da er jo dette fuldkommen sandt. Ogsaa i Sorgen, i de
mørke, tunge Timer er det en Trang at udøse Hjærtets dybe
Følelse for ham, som kjender Alt – udøse den i Sang.
Men ogsaa her gjælder dog det samme, at tørre, matte Tanker
ikke har hjemme i Salmesangen; den dybt Sukkende og
Sørgende vil ligesaavel som den Glade udtrykke sig med
Inderlighed og Kraft, i gribende Toner, der gaar til Hjærterne,
just fordi de kommer fra Hjærtet. – Denne Sandhed,
at Salmen er ingen virkelig Salme, idetmindste ikke en
god Salme, uden at den har Følelse og Fynd og Magt
til at opløfte og vederkvæge Sjælen, den er det jeg eftertrykkelig
vil indskjærpe, da saa Mange endnu mener, at
der til Salmepoesi ikke hører andet end rigtigt Versemaal
og gode Rim om gudelige Ting.
Nu er det vistnok sandt, at enhvær Sang, der virkelig indeholder sund og sand Kristendom, ikke kan være aldeles upoetisk, fordi baade Kristendommen selv og dens hellige Bog er saa uendelig rig paa Poesi. At Mennesket blev skabt ved Guds levende Ord og i hans eget livagtige Billede – at det siden faldt, og vi Alle vandrede om som hans ulydige Børn paa vildfarende Veje – at Guddomsordet selv, den Faderens enbaarne Søn, efter mange smilende Forjættelser stiger ned fra sin høje Himmel, blir Menneske som en af os, vandrer ned i Dødens Skyggedale men rejser sig derpaa af Graven som Dødens og Helvedes Overvinder, og farer atter op fra den gjenløste Jord hjem til sin evige Herlighed, for ogsaa at drage os did paa Kjærlighedens Vinger – at han udgyder sin Aand over sine troende Vidner, stifter ved Aanden en Kirke af levende Stene, hvor Synderen, naar han i Troen dukker ned i Daabens Bad, gjenfødes til nyt Liv med Haab om evig Salighed, og hvor Naadens Bord er dækket med Livsens Brød og Salighedens Bæger – Alt dette er jo en hel Kjæde af de største og vidunderligste Hændelser i Verden; og skal derfor Noget kaldes poetisk, da er det denne Kristendommens Hovedsum. – Ser vi saa hen til den Bog, hvor de kristelige Ting er beskrevet med Guds egen Finger, saa er der ogsaa et Rigdoms Væld af Poesi, af dybe Tan-
