Allerede Jøderne havde meget tidlig Salmer og højtidelige
Sange, og David, den Guds Mand, var den mærkværdige
Harpespiller, der kraftigst sang til Herrens Pris,
og blev et Spejl, et Mønster for alle kommende Salmekvædere.
Ogsaa Jesus selv og de første Kristne vedblev at synge
Davids Salmer; men i den kristne Menighed opstod der efterhaanden
Salmedigtere, der sang Herren „en ny Sang“,
som idetmindste i visse Stykker maatte overgaa Davids. Det
er nemlig godt at forstaa, og det er tillige Jesu udtrykkelige
Ord, at endog den mindste Troende i det ny Testament er
større end enhvær i det gamle, at han, efterat de gamle
Syner og Spaadomme er bleven opfyldt, har større Indsigt
i Guds Riges Hemmeligheder og en fuldere Forvisning
om det evige Liv; og den kristne Salmesang maatte
derfor ogsaa blive klarere og fyldigere, om end ikke mere
begejstret, end den jødiske. Den mailandske Biskop Ambrosius
(henimod 400 Aar e. Kr.) virkede især meget for Kirkesangen.
„O, Stjerners Skaber i himmelske Hus“ og „Kom
Hedningers Frelser sand“ skal være Salmer af Ambrosius;
og vi har desuden i vore Bøger en Salme, som kaldes den
ambrosianske Lovsang: „O store Gud, vi love dig“
(Te Deum), men som dog nok er forfattet 100 Aar efter
ham.[1] Den herligste Salmesang i Middelalderen udgik
ellers fra Angelsakserne (i England), fornemmelig fra Kædmon
i det 7de Aarhundrede. Der fortælles saa vakkert om
ham, at han, som var en ringe Person i Verdens øjne og
allerede gammel, kunde hværken læse eller synge, indtil han
engang drømte, at En kom og raabte til ham og bad ham
synge om Skabelsen. Det gjorde han ogsaa, og kunde endnu
grangivelig mindes Ordene, da han vaagnede; og fra den
Tid digtede han Sange (paa Modersmaalet) om Alt, hvad
man fortalte ham – om Patriarkerne, Israels Udgang af
Ægypten, Kristi Fødsel, Lidelse, Opstandelse og Himmelfart,
Aandens Udgydelse, Apostlernes Præken, Dommedag, Helvedes
Pine og Himmerigs Glæde, „men om verdslige og
forfængelige Ting hværken kunde eller vilde han synge“.
Højst mærkværdig er især en af hans Salmer, som Grundt-
- ↑ Denne Lovsang var naturligvis skrevet paa Latin og er oversat mange Gange og paa mange Maader. Den norske Oversættelse, som bedst ligner Originalen, skal være den, som findes i Wexels’s mindre Salmebog.
