Side:Folkevennen 1853.djvu/315

Denne siden er ikke korrekturlest
311

er saa fast en Borg, omend Djævle mylrede her paa Jord, men fordi det forlyster sig ved den Fryd, som er udi Engle-Kor. Stykkerne i Salmebøgerne bliver altid længere om Pønitense, Kors og Modgang; medens Festsalmerne bliver lange, slæbende Betragtninger, istedetfor fyndige Udtryk af den Tro, som overvinder Verden, og det Haab, som ikke beskjæmmes. Fædrene havde sunget med Jakob: Her er Guds Hus og Himmerigs Porte; nu gik man i Ørken og d. om Længselen efter Kanaan og Kananitternes Træsked“.[1]

Men nu fremstod der en Kirke-Skjald, som ikke paa Jord har mange Ligemænd, og Thomas Kingo er hans Navn. Hans Bedstefader var kommen fra Skotland, hvor i Oldtiden de forunderlige Ossianske Sange blev digtet; og medens Kingo ligesom havde bevaret den brittiske Kjæmpeaand, havde han tillige af sin danske Moder arvet en mærkværdig Kjærlighed til det danske Tungemaal. Han holdt det for Skam og Skade, at man blot skulde efterabe andre Folk og laane af dem, og siger blandt Andet følgende mærkelige Ord: „De Danskes Aand er dog ikke saa fattig og forknyt, at den jo kan stige lige saa højt mod Himmelen som Andres, alligevel at den ikke bliver ført paa fremmede og udlændiske Vinger“. Det var i Aaret 1674 han udgav første Del af sit „Aandelige Sjungekor“, der med stor Begjærlighed blev modtaget: 3 Aar senere blev han Biskop i Fyen, og 6 Aar derefter fik han kongelig Befaling til at udarbejde en ny Kirkesalmebog; men da denne blev færdig (eller egentlig blot „Vinterparten“ af den) 1689, blev den ikke taget for god, blandt Andet fordi man syntes, at han havde gjort vel store Forandringer ved de ældre Salmer, og at Bogen vilde blive for stor. Kongen nedsatte omsider en hel Kommissjon, ikke saameget for at gjennemse og bedømme Kingos Bog som især for at udarbejde en ny. Det er denne, som blev færdig 1699 og endnu bruges i mange af vore Menigheder. En hel Del af Kingos herlige Salmer blev ikke taget med, f. Eks. „Vaagn op, og slaa paa dine Strænge“, „Nu rinder Solen op“, „Hvad er det for en Snække“, „Hvor lifligt er det dog at gaa“, „Far, Verden, far vel“ (?), „Fryd

  1. Se det store herlige Værk „Den danske Salmedigtning“ af Brandt og Helweg.