uden Liv og Fynd. Verslinjerne har rigtignok sit rette Stavelsetal, og Rimet er upaaklageligt; dog er der hist og her dannet Rim ved at gjentage samme Ord 2 Gange f. Eks. i No. 271 og 286. Men selv om Formen her var at ligne ved „Sølvskaaler“ – hvilket den dog heller ikke er – saa hjælper dette lidet, naar Poesiens „Guldæbler“ er borte. Nogle faa Salmer om Guds Egenskaber og Forsyn, samt om Døden, har en Smule poetisk Duft – det er det Hele; ellers er der saagodtsom overalt simpel Hværdagsstil („jævn Prosa“) sat paa Rim og „metrisk klippet“, som den bekjendte Tode kaldte det, da Bogen kom ud. De gamle Kjærnesalmer, som man har benyttet, er allesammen udvandet, saa der knapt er en fattig Eftersmag igjen af deres gamle friske Fylde; man kan blot sammenligne „Vor Gud han er saa fast en Borg“ eller „Jesu dine dybe Vunder“, saaledes som de findes her og hos Luther og Kingo. Det er en stor Sjældenhed at finde brugt et bibelsk Billedsprog som f. Eks. de Kristnes „Børneret“ og himmelske „Borgerskab“, „Guds Naadebord“, „det ny Jerusalem“; og aldrig forekommer der en dyb og dejlig Talemaade som „Livsens Brød“ og Livets Vand“, „Gjenfødelsens Bad“, „Vintræet og Grenene“, Guds „Menighed“ og „Kristi Brud“, „Guds Finger“, „Verdens Ørk“, „Livsens Krone.“ Yderst sjælden findes et troskyldigt (naivt) og fyndigt Udtryk som f. Eks. „barnligt Sindelag“, at „Guds Ord maa bo blandt os“, „Haand i Haand“ og „sammenknytte os ved Troens Baand“, eller et folkeligt Ord som „kjendelig“; men derimod nok af kjedelige, slæbende Ord som „Pligt og Dyd“, „Jesu Bud“, „i Alt og Alt“, „Jesu Mønster“ (istedenfor hans Eksempel), „Jesu blide Lære“ (istedenfor glædeligt Budskab), eller endog ren Usans, f. Eks.: „O, Herre frels min svage Dyd“[1].
Behøver man mere Vidnesbyrd om Bogens Usselhed, saa vil jeg endnu gjøre opmærksom paa en Kjendsgjerning, som er uimodsigelig, og det er, at Salmesangen aldrig har været mattere og sjældnere i Kirke og Hus, end siden den evangelisk-kristelige Salmebog blev indført. Hvor der er endel gudeligt Liv i Folket, bruges den aldrig uden i Kirken, og det fordi man der maa bruge den; og de, som derimod ikke føler Trang til nogen anden Salmebog, de synger vist
- ↑ Bibelen taler aldrig om „Dyd“, men vel om kristelige „Dyder“.
