ialmindelighed ikke ret Meget. Var Bogen uagtet al sin Usselhed virkelig afholdt, da var det vistnok bedst at lade Folket faa beholde den; ti det nytter lidet men skader meget at paatvinge Nogen aandelige Goder, som han ikke finder Smag i, og som han derfor ikke vil bruge ret. Men da næppe Mange har synderlig tilovers for denne Bog, er vel Intet ønskeligere, end at den jo før jo heller afløses af en ny.
Nu er der maaske dem, som vil sige, at skal man afskaffe den evangelisk-kristelige Salmebog, saa kan man jo tage Kingos eller Guldbergs isteden. Men dette er dog sikkert ikke tilraadeligt, ti man kan visselig snart og let faa en Salmebog, der har alle de Fortrin, som findes ved disse Bøger, uden at have deres Mangler; ja vi har allerede Salmesamlinger, som vistnok i enhvær Henseende kan maale sig med dem og i enkelte Stykker endog er bedre. Jeg vil naturligvis ingenlunde tillægge Kingos Bog nogen ukristelig Lærdom; men Versemaalet, Sproget og enkelte Talemaader, kort sagt, Formen, er ikke saa god som den i vore Dage kunde og burde være. Den, som Kjender lidt til slige Ting, vil jo godt forstaa, at Salmer, som er mellem halvandet og tre hundrede Aar gamle, maa have en og anden liden Flæk. Sproget, Smagen og Digtekonstens Regler har nemlig i den lange Tid forandret sig saa meget, at det næsten er et Under, at Salmerne klinger saa godt som de gjør; – ogsaa dette er da et Vidnesbyrd om, hvilke Mesterværker de var iforhold til sin Tid. Jeg har forhen sagt, at de kan lignes ved herlige Malerier, der gjennem Tiderne er bleven belagt med lidt Støv, og hvis Rammer ikke altid falder saa ganske i Nutidens kristelige og poetiske Smag, men som blot behøver en Smule varsom Oppudsning for at straale i sin fulde Glans. Naturligvis er der stor Forskjel paa dem, saaat enkelte vel endog bestemt bør udelukkes fra en ny Salmebog.
At Rimene mangesteds i Kingos Bog er daarlige, det ved vel Enhvær; især gjælder dette om de Salmer, som tidlig blev oversat fra Tysk. Dernæst er der en endnu langt større Mangel ihenseende til Versemaalet; Stavelse-Tallet er rent galt, snart forlidet og snart for stort; tunge og lette Stavelser staar ikke paa sin rette Plads, og Alt dette gjør dem saare vanskelige at synge til en rimelig Melodi. Skal man faa en vakker Kirkesang, bør derfor Verslinjerne rettes
