Side:Folkevennen 1853.djvu/327

Denne siden er ikke korrekturlest
323

blev „stegt og dødet“ – Jesu „Blodedam“ – „Satans Klo“, hans „Gab og Strube“ – at Mennesket har sit „Kjøkken“ og faar „sit Foer i Moders Liv“ – at Daabsnaaden er vort „Gevær (istedenfor Vaaben eller Værge) mod Satan“ – og at de jødiske Præster kaldes „Helvedhæster“.

Enkelte af Kingos Salmer er ogsaa vel lange. Det er ingenlunde min Mening, at en Salme kun bør være en 3 til 4 Vers; den kan vistnok gjærne have dobbelt saa mange, eller endog lidt flere; og naar man faar mere poetiske Salmer end de i den evangelisk-kristelige Salmebog, vil man visselig heller ikke, som Mange nutildags, kjede sig ved Kirkesangen og finde den for lang, men tværtimod finde ligesaa stor eller endog større Glæde i den end i selve Prækenen. Men desuagtet er det vist, at der dog maa være Maade med Salmens Længde; en 10–12 Vers bør vel være Højden; hvis ikke, vil Forsangeren, og kanske Menigheden med, lettelig gaa træt, og da kan ikke Sangen være gavnlig.

Hvad her er sagt om Kingos Bog, gjælder ogsaa for en stor Del om Guldbergs, der har omtrent de samme Mangler. Jeg mener altsaa at have bevist, at ingen af de 3 gjængse Salmebøger er saa god, som vi maa ønske: den ene lider af indvortes ulægelig Skade, og de andre to af ydre Brøst. Slutningen blir altsaa, at vi maa ønske og haabe en bedre Kirke-Salmebog.

Spør man nu, hvad en ny Salmebog til Kirkebrug bør indeholde, saa kan der jo tænkes 3 Slags Svar, enten blot gamle Salmer, eller blot ny, eller ogsaa et Udvalg af begge. Men den første Fremgangsmaade er vistnok ingenlunde den rette, omend Enkelte er af en modsat Mening. Der har endnu aldrig siden Reformasjonen været udgivet en eneste Kirke-Salmebog, uden at den ogsaa har indeholdt endel ny Salmer. Saaledes var det med Hans Thomissøns, saaledes med Kingos, saaledes med Pontoppidans, saaledes ogsaa med Guldbergs, og saaledes var det endelig med den evangelisk-kristelige. Dette synes noksom at være et tydeligt og bestemt Fingerpeg ogsaa for os – saa det kommer da blot an paa en Ting, og det er, om vi har nogen nyere Salmer, som fortjener at tages med, et Spørsmaal, som trygt tør besvares med Ja. – Den anden Mening, at nemlig en ny Salmebog skulde in-