deholde blot ny Salmer, er endnu mere forkastelig. Saa rige som vi er paa gode gamle Salmer, der enten kan optages aldeles uforandret eller med ubetydelige Rettelser, vilde det være uforsvarlig at gaa denne Skat forbi og slaa Vrag paa Kirkesangens herligste Arvegods. Ældre Salmer bør ganske vist udgjøre Hovedparten i en ny Salmebog; saa har det omtrent været med alle foregaaende Bøger, undtagen den evangelisk-kristelige, der er den eneste, som har forsøgt at støbe Alt af Nyt. Vi anser det altsaa for en afgjort Sandhed, at det retteste er at gjøre et skjønsomt Udvalg af alleslags Salmer, baade de gamle og de ny – at tage det Bedste, som findes hos de mærkeligste Salmedigtere baade nu og før.
Her er da ogsaa Stedet til at betragte den nyeste Salmedigtning; og Enhvær, som kjender til Sagen, maa da indrømme, at de sidste 30–40 Aar har været ualmindelig rige paa Salmedigtere. Det er meget træffende sagt, at ligesom Luther sang, da Kirkens ny Dag havde sin Morgenrøde, saaledes var Kingo Højmesse-Skjalden, medens Brorson ligesom stemte Harpen til en stille, inderlig Aftensang. Guldbergs og den evangelisk-kristelige Salmebog – der begge blev smedet sammen, uden at nogen stor Sanger var fremstaat – vidner endelig om Kirkens indbrydende Nat. Men allerede i forrige Hæfte har jeg paavist, at ligesom det ny Aarhundrede er bleven en ny Tid i Aandens Værden idethele, saaledes er ogsaa et nyt kirkeligt Liv, en ny kristelig Dag oprunden. Denne Morgenstund har ligesaavel som den foregaaende haft sine kirkelige Sangfugle, men ingensteds flere og kraftigere end her i Norden og fremforalt i Danmark; og det vilde være baade Skam og Skade aldeles at stoppe Ørene for deres Røst.
Da rimeligvis ikke alle „Folkevennens“ Læsere kjender tilstrækkelig til denne Sag, og enkelte maaske endog har en Smule Tvivl, om der virkelig gives nyere Salmer, som er værdt at tage med – saa faar jeg oplyse Sagen med Eksempler, idet jeg nøjere omtaler hvær Digter for sig.
Præsten C. J. Boye i Kjøbenhavn, som var Normand af Fødsel og nylig døde af Kolera, har udgivet en Mængde „Aandelige Digte og Sange“, hvoraf især hans Salmer til de forskjellige Aarstider synes mig meget heldige. I en Vaarsalme af ham heder det f. Eks.:
