O, lad os virke,
Mens Dagen staar os bi!
Lad med hverandre,
Til Hytten synker ned,
Os trofast vandre
I Jesu Kristi Fjed
Og minde Andre
Om Herrens Herlighed!
Farvel, du kjære,
Du gamle Kirke-Aar!
Til Herrens Ære
Syng højt, mens du forgaar!
Til Lysets Trone
Løft Sjælens Harpeklang!
Lad festlig tone
Udi din Undergang
Om Kristi Krone
Din klare Svanesang!“
Af en tredie Præst dernede, H. A. Timm, har man „Aandelige Sange“, „Søn- og Festdags-Salmer“ saavelsom „Aftensangs-Salmer“. Som Prøve paa hans Digtning kan anføres Følgende:
„Der er et Naadens Klædebon
Beredt ved Herrens egen Haand,
I det skal Sjælen klædes.
Selv Salomo i al sin Pragt
Ej uden denne Højtidsdragt
Skal for Guds Aasyn stædes.
O, hvis jeg til min Gud ej kom
I Himlens store Helligdom
Med andet Skjul og Klæde,
End det, jeg selv mig har beredt,
O ve, da var jeg ilde stedt,
Da dømte mig hans Vrede!
Men Lov og Pris dig være sagt,
Min Gud, du selv en Højtidsdragt
Har skjænket fra det Høje,
Hvormed jeg uden Angst og Nag
Skal iført paa hin store Dag
Staa yndig for dit Øje!
Min Jesu bitre Død og Men
Det er den Klædning liljeren,
Min Aand skal sit iføre
Med Troens Kraft i Ydmyghed
Paa det jeg hist i Himlens Fred
Kan Naadens Stemme høre!“
