Den hilser os fra Livets Hjem,
Hvor størst Guds Lys oprandt
Med Stjernen over Bethlehem,
Som Østens Vise fandt.
Du Soles Sol fra Bethlehem,
Hav Tak og Lov og Pris
For hvert et Glimt fra Lysets Hjem
Og fra dit Paradis!“
Og saa kommer vi sidst til N. F. S. Grundtvig, der nu, saavidt jeg ved, af alle Kyndige erkjendes for Hovedmanden i den nyere danske Salmedigtning – Hovedmanden i det 19de Aarhundrede, ligesom Brorson var i det 18de og Kingo i det 17de – og for den, der af alle Salmedigtere ligner Luther og Kingo mest. Forresten har jeg allerede i forrige Hæfte (Side 231) betegnet det Ejendommelige ved hans Salmesang. Første Bind af hans „Salmeværk til den danske Kirke“ indeholder 400 Salmer, hvoraf endel Oversættelser; men disse sidste er imidlertid saa fri, at de fleste af dem rettest kan betragtes som aldeles selvstændige Sange. Og endda er de religiøse Kvad, som er trykt andetsteds, maaske ligesaamange. At der iblandt den store Masse, trods Dunkelheden hist og her, ogsaa er en hel Del Salmer, som Enhvær kan forstaa, ja som udmærker sig ved Velklang – det vil sees nedenfor. Tankerigdommen og Dunkelheden gjør dem forresten kjærere, jo længere de bruges.
Man har sagt, at Kingo kunde kaldes Paaskedigteren, fordi hans Salmer synes ligesom at være gjennemstrømmet af den sejerrige Kraft, der viste sig i Kristi Opstandelse – og Brorson Juledigteren; ti aldrig synger han renere og smukkere end om „den søde Juletid“. Grundtvig kan da med fuldkommen Ret kaldes Pinseskjalden; ti om Aanden og Kirken med al dens Herlighed og Naademidler, især „Troen og Daaben“, drejer sig dog hans hele Sang, selv da naar han digter sin „Paaskelilje“, eller om Julen synger: „Velkommen igjen, Guds Engle smaa!“ – Der kan ogsaa gjøres en anden Sammenligning mellem disse 3 store Salmedigtere; de svarer paa en Maade til de 3 største Apostler, Peder, Paulus og Johannes, der igjen svarer til de 3 store kristelige Dyder: Tro, Haab og Kjærlighed. Kingo er ligesom Klippe-Troens urokkelige Bannerfører og Brorson Kjærlighedens milde Tolk, medens
