mange Misundere, blev dømt til Døden men benaadet med
Fængselsstraf paa Munkholmen ved Trondhjem. Kongen
døde 1699.
(Fortsættes.)
Og Himlin æ grutin[1] og Luktæ so raa.
og Liane lava taa Væta.
og Skodden ho gyrme ti Lægdæ[2] so traa.
og enddaa lyt’ æg ofta gjæta
mæ svultalæ Mat[3] og mæ skarvulæ Sko,
– dei dætta taa Fotin skam snart baae Tvo –
og litlo æ Sokkane bære.
Om Morgandin tilæ dei jaga mæg ut,
ei Otta[4] før Fuglane vakna;
æg flygu paa Sprængjen mæ Hugværk og Sut.[5]
Sæg Inkvat kom burt og vat sakna!
jau daa skje Du høira ei Preik og ein Saang,
og daa skje ho Matmor faa Skolmæ[6] paa Gaang;
æg meinær, ho flaug mæg i Synæ.
Og Dagjin so langu ti Regn og i Rusk
aleina ti Skogjin æg traskar;
og Væto ho drysu taa Bar og taa Busk,
og Røive[7] paa Kroppin ho vaskar.
Og Neburin sile so strit undaa Sky;
æg hev’ ingjei Sjurta, æg veit inkje Ly;
æg ynskje æg laag ner i Grovæ.[8]
Men Saaning te seja: da stundo æ bær.[9]
naar Skoddæ sæg littar or Liæ.
Daa pitlar æg Moltur og Tytingubær,
og mæa so skriu vel Tiæ.
