Side:Folkevennen 1854.djvu/379

Denne siden er ikke korrekturlest
375

Jordoverflade til en slet og flad Havbund. De ildige Kræfter fra neden træde hindrende i Veien og løfte snart den ene, snart den anden Deel af Jordskorpen op over Havets Omraade til fortsat Bearbeidelse for Vandet. Under denne Konflikt (Strid) eller gjensidige Modarbeiden erholder Jorden stedse nye Skikkelser, medens de virkende Kræfter ere de samme, og med enhver ny Skikkelse fremstaar et Vext- og Dyrerige, formet efter Modeller, som passe til Klodens midlertidige Tilstand. Jordkloden er saaledes paa sin Vandring gjennem det vide Verdensrum Gjenstand for en uafbrudt Omformning og Skuepladsen for et langt Drama, hvori de tre Naturriger spille sammen, og hvori ogsaa Mennesket har sin bevidste eller ubevidste Rolle, paa samme Tid som det hæver sig til en beundrende Tilskuer.




Et Par Selskaber.
(Ved O. Vig.)

Selskaber og Foreninger stiftes nuomstunder i alle mulige Øjemed. Vi har Kunstforeninger og Afholdsforeninger – en Forening for Norske Mindesmærkers Bevarelse – et gammelt Selskab for Norges Vel (stiftet 1810) – en Forening for norske Oldskrifters Udgivelse – et stort Missjons-Selskab – et Selskab for kristelige Undervisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse – et Bibelselskab o. s. v.; – de, som læser disse Linjer, bed ogsaa, at der er et „Selskab for Folkeoplysnlngens Fremme.“ Denne Fremgangsmaade, at slaa sig ihob og hjælpes ad for med forenede Kræfter at udrette Mer, end hvad der ellers er muligt for en Enkelt eller Faa, er egentlig først kommen igang i den senere Tid. Det er derfor intet Under, at det endnu mangengang gaar smaat med Deltagelsen i slige Selskaber, at de vinder mindre Bifald og Fremgang end de egentlig synes at fortjene.