stein: Haastein, Torstein, Øystein;
ulv: Bjørgulv, Gunnulv. Øyulv;
vald: Gunnvald, Ingvald, Sigvald;
vard: Hallvard, Haavard, Folkvard;
ved: Anved, Finnved, Sigved.
Kvindenavne, som gaae ud paa
ber (bera): Asber, Ingeber, Torber;
bjørg (bjør): Anbjørg, Gudbjørg, Ingebjørg;
borg: Herborg, Hildeborg, Valborg;
dis (diis): Halldis, Herdis, Tordis(?);
frid: Anfrid, Hallfrid, Sigfrid;
gjerd (gjær): Asgjerd, Ingegjerd, Valgjerd;
gunn (gunna): Angunn, Hildegunn, Torgunn;
hild (hilda): Brynhild, Gunnhild, Ragnhild;
laug: Anlaug, Aslaug, Torlaug;
ni (ny?): Gudni, Signi, Torni;
rid: Gudrid, Ingerid, Sigrid;
trud: Gjertrud, Sigtrud;
veig: Rannveig, Sølveig;
vor: Gunnvor, Sigvor
Heraf kan man allerede gjøre sig et Begreb om de norske Navnes Form og Klang i Almindelighed. Hvad derimod deres Betydning angaaer, maa jeg tilstaae at det vilde falde vanskeligt at give nogen tydelig Oplysning derom; for det første vilde dette udkræve en langvarig Granskning af vort hele Navneforraad fra de allerældste Tider og tillige af det gamle Navneforraad hos de beslægtede nordiske og tydske Folkeslag, og for det andet vilde Fremstillingen heraf blive alt for tør og vidtløftig for et Almue-Skrift[1];
- ↑ For dem, som maatte ønske at vide lidt mere herom, kunde dog følgende tilføies Forstavelsen An (i Anbjørn o. s. v. hedder i det gamle Sprog Arn og synes at betyde Ørn. Ragn og As (Aas eller Os) betegner en Guddom; altsaa synes Asmund at vare det samme som Gudmund. Ve be-
