Klement, Benedikt; Helena, Agatha, Cecilia. Og netop det samme gjorde man ogsaa i andre Lande, hvor disse Navne vare ligesaa fremmede som hos os: De ere altsaa at betragte som en fælles Arv, en Sam-Eie for alle de kristne Folkeslag. Ogsaa de andre Folk have, hvert paa sin Maade, gjort visse Forkortelser ved disse Navne og læmpet dem saaledes, som det faldt dem bekvemmest efter deres særegne Talebrug og Maalføre. Disse Navne have altsaa et dobbelt Værd, nemlig ved de store Minder, som de betegne, og ved deres almindelige Brug i Kristenheden. Men dette gjælder dog fornemmelig om Navnene paa Kristendommens første Venner og Bekjendere, som omtales i det nye Testamente og saaledes ere bedst bekjendte for alle. Hvis man derimod vil medtage saavel de ældre bibelske Navne som de nyere Navne af Kirkehistorien, da vil Forraadet blive altfor stort og mangfoldigt, og Navnenes Form eller Lod vil blive for meget forskjellig, saa at deres Tillæmpning efter Landets Talebrug vil give Leilighed til megen Forvanskning Det retteste synes derfor at være, at man skulde holde sig kun til det nye Testamentes Navne, saasom de ere de mest bekjendte og mest hævdede ved gammel Brug og tillige de vigtigste og værdigste til Opkaldelse. Herved vilde et passende Forhold indtræde, da de fremmede Navne kom til at udgjøre et kun lidet Tal, medens derimod de gamle indenlandske Navne kom til at udgjøre Hoved-Styrken af Navne-Forraadet.
Der findes ellers en heel Hob af fremmede eller uægte Navne, som synes at være indkomne paa forskjellige Maader i den senere Tid, og som gjerne kunde være borte. Nogle synes at være tilkomne ved Opkaldelse af indflyttede Folk fra andre Lande, saasom: Didrik, Albert, Gjert, Sander (Alexander), Emil, Anton; Sofia, Regina, Kanutta, Kristense, Lovise, Skarlotta. Nogle synes at være tillavede ved et Slags Opkaldelse af bekjendte Navne, saaledes som: Olaus (efter Olav), Karolus (efter Karl), Britanus (efter
