storlig feil, naar man troer, at man netop ved at „danske“ dygtigt skulde blive mere fornem eller mere ligeskikket med den store dannede Verden, – da der ialfald er mange Tilfælde, hvori man kunde komme lettere til det ved at bruge sit eget Maal.
Jeg havde tænkt at tillægge et Navne-Register eller en Liste over alle de nu brugelige norske Navne, faa vidt som de ere samlede, men da dette Stykke er allerede blevet noget langt, saa bliver det passeligst, at lade Navnelisten beroe til en anden Gang.
afholdtes den 21de Februar. Regnskabet for 1853 fremlagdes, hvorpaa Formanden oplæste følgende Aarsberetning:
„Bestyrelsen har herved den Ære at fremlægge for Generalforsamlingen Regnskabet for 1853. Af samme sees, at Selskabets Udgifter, som i dets første Aar udgjorde omtrent 1674 Spd., have i 1853 beløbet sig til 2302 Spd. 54 ß. Kassebeholdningen, som i Regnskabet for 1852 opførtes med 490 Spd. 50 ß, men som efter Fradrag af de Udgifter, der ikke vare udbetalte ved Regnskabets Slutning, udgjorde omtrent 283 Spd., er i det nu fremlagte Regnskab opført med 556 Spd. 116 ß. Enkelte mindre betydelige Udgifter for forrige Aar ere dog endnu uafgjorte, saa at den virkelige Kassebeholdning kan ansættes til omtrent 540 Spd. Selskabets virkelige Beholdning er saaledes i 1853 trods de større Udgifter i dette Aar fremfor det foregaaende Aars blevet forøget med omtrent 257 Spd.
Af Selskabets Tidsskrift er udkommet 6 almindelige Hefter, tilsammen med 21 Ark.
