(fra April til Septbr. 1348), var der mindst 60,000 Lig, kanske endog 100,000.[1] Munkene døde næsten allesammen. I Siena omkom 70,000 og i Venedig 100,000 Mennesker. – At bruge Lægehjælp var aldeles faafængt; ja, det syntes endog som om Lægemidler kun gjorde Sygdommen værre. Paven fik da istand en stor Jubelfest i Rom, for at man der ved Bønner og Gaver kunde afvende Guds Vrede; men heller ikke dette Middel hjalp. Snarere tjente det til at forøge Ødelæggelsen; ti af alle de Pillegrime, som nu strømmede did fra hele Europa, døde de allerfleste, saa der knapt blev 1 igjen af 100. – Mærkelig nok var der nogle italienske Landskaber (saasom Modena og Piemont), der gik aldeles fri for den sorte Død i disse Aar, men som derimod hjemsøgtes paa lignende Vis i Aaret 1361.
Til den franske By Marsejlle var Pesten, som sagt, kommen omtrent paa samme Tid som til Italien, og Byen blev næsten aldeles øde. Udover Vaaren 1348 udbredde Sygdommen sig over hele Frankrig, hvor den kaldtes Blaadøden. Ikke mindre end 60,000 Mennesker omkom i Byen Avignon; og i Paris begroves i flere Maaneder 500 Mennesker daglig, saa alle Kirkegaarde tilsidst blev fulde. En haardnakket Krig, som Englænderne førte mod de Franske, stansede ogsaa paa Grund af Farsotten.
Samme Vaar havde Pesten ogsaa taget Overhaand i Spanien, og der holdt den sig længere end i de fleste europæiske Lande, nemlig samfulde 2 Aar eller kanske endog meget paa det tredie. Landskabet Andalusien blev næsten øde. Dronningen af Arragonien og Kong Alfons den Ellevte af Kastilien (hvilken sidste dengang belejrede Gibraltar), var begge blandt dem, som bortreves af den graadige Morderengel. – Rimeligvis har den hærjet omtrent paa samme Vis i Portugal.
I August Maaned kom den fra Frankrig over til Eng-
- ↑ Om Pesten i Florenz skal Mere siden fortælles.
