2500. Pesten varede her fra Pinse til Mikkelsmesse, og i det Hele bortreves i denne By henimod 90,000 Sjæle. Huse og Gader laa tilsidst fulde af Lig. Munkene i Byen – fortælles der – blev saa umaadelig rige af alle de Sjælegaver, som sendtes dem for at holde Bønner og Messer, at de bygde sig et nyt Kloster, der havde en Værdi af flere Tønder Guld. – I Danzig døde 13,000, og i Kønigsberg 8000 Mennesker.
Til det egentlige Rusland kom Farsotten vestenfra, skjønt rimeligvis ad flere Veje, og varede der ualmindelig længe, nemlig fra 1350 til 53. Blandt den uhyre Mængde Døde nævnes selve Storfyrst Simeon Iwanowitsch den Stolte. Hele Byer blev saagodtsom folkeløse. Ogsaa Husdyr bortreves af Pesten.
De nordiske Lande, som vi nu har igjen, blev nok ikke smittet søndenfra men fra England. Hvad Aar dette skede, er ikke aldeles vist. Rimeligst synes det dog at være, at Pesten kom over Havet til Danmark nys før Jul 1348, og fra England til Norge ved Sommerens Begyndelse 1349. Fra Norge bragtes den atter til Sverrig om Høsten (i November Maaned?) samme Aar.
Ved Herregaarden Ulstrup i Vendsyssel i Jylland drev et (engelsk eller norsk?) Skib tillands; det kom fra England, og hele Mandskabet var paa Rejsen død af Pesten. Ved at gaa ombord paa dette blev Jyderne smittet, og nu udbredde Sotten sig over hele Danmark, kanske ogsaa til Holsten og Nordtyskland. Dersom de gamle Fortællinger er at stole paa, saa maa Sortedøden have raset værre i Jylland end nogen andensteds i Europa. Byerne, hvoriblandt Aalborg, Viborg og Aarhus, skal være bleven saagodtsom aldeles folketomme, og store Vidder af dyrket Land (f. Eks. en Strækning af hele 7 Mil mellem Skive og Kolding) bleven liggende øde gjennem de følgende Tider. Endog i Slesvig var det alene en Femtedel af Indbyggerne, som
