Begyndelsen af det 17de Aarhundrede ledsagedes overalt
i Norden af en forfærdelig Hungersnød, der igjen førte
slemme Sygdomme og megen Dødelighed med sig. I (og
ved?) Byen Moskva i Rusland skal ikke mindre end henimod
en halv Million Mennesker have tilsat Livet 1601–3.
(„Menneskene – siger en russisk Historiskriver – blev argere
end vilde Dyr. Ikke nok med, at de røvede og myrdede
for en Bid Brøds Skyld, den Ene aad ogsaa den anden
op. Rejsende maatte frygte, at alle Gjæstgiversteder var rene
Morderhuler; man strøjpede eller ihjelslog de Sovende, for
af dem at tillage sig en forfærdelig Mad. Menneskekjød
solgtes i Postejer paa Torvene. Mødre mættede sig endog
af sine diende Børns Legemer“). – I Norge var vel især
de vesten- og nordenfjeldske Egne samt Gudbrandsdalen udsat
for svære Uaar og Hungersnød i Forening med stor Dødelighed
1600–3. Alene i Opdals Præstegjæld døde 80 Mennesker
af ren Hunger „det store dyre Aaret“ 1601. 1618 herskede
atter Pest ved Stavanger og i Bergen (Hvor der døde
indtil 80 Mennesker daglig, og idethele henimod 4000);
i Kjøbenhavn 1619, og i Sverrig rasede den igjen fra
1620–25. I et af de største svenske Herreder uddøde alle
Præster saanær som en; alle Markeder og Militær-Udskrivninger
maatte stanse; i Stockholm døde omkring 20,000.
Pesten gjentog sig i samme By 1629, saavelsom i Kjøben-
meter saaes 1556 og 77. Tyskland og England skal have haft en Uaars-Bolk i hele 12 Aar (fra 1586 til 97). Aarene 1591 („det store sorte Aar“ Nordenfjælds) samt 1596–98 var ogsaa særdeles slemme i de nordlige Lande; i Sverrig uddøde endog Husdyrene af Sygdom og Sult, saa der af 100 Kreaturer blev bare 1 eller 2 i Live. – Og i Aaret 1600 faldt Sneen i saadan Mængde Nordenfjælds i Juli Maaned, at den i Gauldalens Bygder gik til Knæet og i Fjældene til Midjen; Vandene frøs saa stærkt, at man kunde gaa over Isen, og Sneen laa i de øverste Bygder i 14 Dage.