Denne siden er ikke korrekturlest
133
sluttede altsaa heroppe næsten paa samme sørgelige Maade som det havde begyndt.[1]
De første 4 Aar af det 18de Aarhundrede ytrede Smaakopperne sig mangesteds i Europa og Amerika, og paa Island bortrev de 1707 omtrent 16,000 Mennesker. Samtidig med dem skred en vældig Pest langsomt frem fra Østerlandene og naadde Nord-Europa 1710–44, efter et forfærdelig koldt Aar 1709.[2] I Riga døde Tredieparten af Folkemængden; i Stockholm (som dengang havde omkring 50–60,000 Mennesker) døde mindst 20,000; Pesten var værst ved sydlig Bind; den rammede især Kvinder og Børn, mest af de Fornemmere, og ledsagedes ofte af Bylder. Saaledes hjemsøgtes Størsteparten af Sverrig og Danmark; i det første Land omkom i det Hele omtrent 100,000 Men-
- ↑ Blandt det 17de Aarhundredes Natur-Optrin maa for det Første mærkes i Rusland 10 Ugers stadigt Regn om Sommeren 1601, med en svær Frost ovenpaa I Aabo 1685 kunde man Trefoldighedssøndag ro i Gaderne paa Grund af overhændigt Skylregn. Strænge Vintre, tildels baade i Europa og Amerika, indfandt især sig 1607, 1608, 1621, 1633 og 1685. Det mellemste Tyskland hjemsøgtes 1692–93 af umaadelige Græshoppesværme. Mærkelige Kometer saaes 1607, 33 og 38. Vulkanen Vesuv fremviste 1631 et overordentlig fort Udbrud. 1655 skal en Mængde Fugle have kreperet; og Norge plagedes i 1659 af en forfærdelig Kreatursygdom, der ødelagde Størsteparten af Landets Husdyr. 1623 og 92 mærkedes stærke Jordskjælv i Trondhjem; 1689 nedblæste 10 Kirketaarne ved Trondhjemsfjorden; Sneskred paa Søndmør 1679 ødelagde 20 Gaarde og 130 Mennesker; og i Namdalen druknede ved en Storm 1625 210 Fiskere paa Folden.
- ↑ Et stort koldere Aar kjender man knapt; Elve og Indsjøer bundfrøs i Sverrig, saa Fiskene omkom i Mængdevis; Isen paa Østersjøen skal sammesteds have været „flere Favne tyk;“ kring Venedig var ogsaa Havet frosset langt udover; Tælen skal i Italien have været 2–3 Alen dyb; vilde Dyr omkom, og Skoge døde ud i Norden, medens en Mængde Mennesker frøs ihjel i Syd-Europa.
