Side:Folkevennen 1856.djvu/151

Denne siden er ikke korrekturlest
147

Haandskrevne Salmebøger kun man saa;
Den Sang: „Naar vi i største Nøden staa
Var overalt opslagen;
Og Alt var tykt bedækt med Støvets hvide Lagen.“


Saaledes har jeg nu meddelt omtrent Alt, hvad jeg har kunnet overkomme til Oplysning om den store sorte Død og hvad dermed staar i Forbindelse. Jeg skal alene tilslutnings tilføje et Par smaa Oplysninger, som først kom mig ihænde, efterat Størstedelen af Stykket allerede var trykt. – Det er muligt, at Sortedødens Ødelæggelfe er paa et Skjøn regnet for højt Side 93. En tysk Skribent (Hecker) vil nemlig vide, at der i det Hele omkom en Fjerdedel af Europas Folkemængde; og Danskeren Estrup finder det rimeligt, at Pesten i de 4 Aar, den rasede som værst, bortrev ialt 60 Millioner Mennesker, hvoraf 25 Millioner her i Europa. Imidlertid er der dog et gammelt Munkevers, som viser, at man ialfald i hine Dage havde den Tro, at „Tredieparten af Menneskeslægten“ forlod Verden. Verset lyder saaledes:

Milleni trecent. L mortis tempora dicent.
Dum mors in mundo regnavit nigra rotundo,
Tertia pars hominum transiit ad dominum.

(D. e. Et Tusinde tre Hundrede og Femti angiver Dødens Tid. Medens den sorte Død herskede paa Verdens Kreds, gik en Trediedel af Menneskene til Herren). – Side 103 kunde være tilføjet som Bevis paa Pestens Ødelæggelser i Jylland, at Valdemar Atterdag i Aaret 1357 bygde et Slot i Randers af 11 Landskirker, som da fandtes overflødige, fordi næsten alle Sognefolk var afgaat ved Døden. – Ligeledes er det oplyst, som et Eksempel paa Svartedauens Virkninger hertillands, at af de 5 Gaarde, der ligger Ladvigs Hovedkirke i Sogn nærmest, blev 4 liggende øde i næsten 250 Aar. Ogsaa kan det være værdt at tilføje i Anledning af, hvad der er sagt Side 114,