Side:Folkevennen 1856.djvu/155

Denne siden er ikke korrekturlest
151

som kunne læses med Nytte ogsaa af Skoleungdommen, ja endog bruges i Skolerne, saaledes som Tilfældet er med „Berlins Læsebog i Naturlæren for det norske Folk,“ deels ved hos den voxne Deel af Folket at fremkalde en dybere Erkjendelse af Skolens Vigtighed og en klarere Indsigt i, hvorledes den bør indrettes, for at den skal kunne virke med fuldt Held for sit Formaals Fremme. Ogsaa paa denne sidstnævnte Maade har vort Selskab flere Gange før søgt at understøtte Skolen og dens Bestræbelser for det fælles Formaal, og det er den samme Vei, som Selskabets Bestyrelse nu gaaer frem paa, idet den agter under ovenstaaende Overskrift „Skolen“ af og til gjennem „Folkevennen“ at meddele Efterretninger og Bemærkninger om Skolens Anliggender.

Det er fornemmelig den lavere Skole eller Almueskolen, vi her ville have for Øie. Grunden hertil er imidlertid ikke den, at vi betragte den høiere Skole som en for Folkeoplysningen mindre vigtig Indretning. Dette er saa langt fra at være Tilfælde, at vi tvertimod mene, at Folkeoplysningens Sag vilde være værre faren, om vi havde en Almueskole, men ingen høiere Skole, end om vi havde en høiere Skole, men ingen Almueskole. Ved de høiere Skoler og navnlig ved den egentlige Høiskole eller Universitetet meddeles de forskjellige Videnskaber i den fuldstændigste Udstrækning og i den strængeste videnskabelige Form, og Høiskolens Lærere baade kunne og skulle anvende sin Tid til at dyrke hver sin særskilte Videnskab. Vi kunne derfor med Sandhed sige, at ved Universitetet oparbeides et Fond af Kundskaber, som gjennem de forskjellige Arter af høiere og lavere Skoler igjen spredes ud blandt alle Klasser af Folket. Universitetet kan saaledes sammenlignes med en Dam, hvorfra Bonden gjennem Vandrender leder Vandet ud over sine Agre og Enge; Latinskolen og Realskolen er Hovedrenden, hvorigjennem Vandet strømmer ud af Dammen, og Almueskolen er