i det man lægger den Mening deri, at Lovgivningen om Skolevæsenets Ordning og Indretning kun er af liden Vigtighed for Sagens Fremme. Dette er en stor Misforstaaelse. Ordningen af en Kommunes Skolevæsen er nemlig en meget vanskelig og indviklet Sag, som derhos rører ved en Mængde forskjellige Interesser. Det kan derfor ikke ventes, at Alle, som have Myndighed i Kommunens Anliggender, stedse skulle finde den samme Fremgangsmaade hensigtsmæssig; men det vil tvertimod ofte blive vanskeligt at bringe alle Hoveder under een Hat, selv om Alle ere villige til at gjøre Opofrelser for at bringe Skolen i god Skik. Men naar man kjender noget til Menneskenaturen, saa veed man ogsaa, at der, om Erkjendelsen af Skolens Vigtighed end bliver meget almindelig, dog altid vil blive Mange tilbage, som ikke dele denne Erkjendelse, ialfald ikke i den Grad, som det kræves, for at de skulle blive villige til at skatlægge sig selv og sine Medborgere i den Udstrækning, som Skolens Tarv kræver det. Det er derfor aldeles nødvendigt, at der gives Love, som deels paabyde, at enhver Kommune skal indrette Skoler og udstyre dem paa en nogenlunde fyldestgjørende Maade, deels indeholde Bestemmelser, hvorved det bliver lettere for de fornuftigere og mere uegennyttige Mænd indenfor Kommunen til det hele Samfunds Vel at gjennemføre sine rigtigere Synsmaader om, hvad der bør gjøres for Skolen. Hertil kommer, at der er en Mængde Foranstaltninger, som ere af den største Vigtighed for Skolens Fuldkommengjørelse, men som ikke kunne bringes istand af den enkelte mindre Kommune. Her kræves da atter Lovens Mellemkomst, for at de forskjellige Kommuner skulle kunne forenes til en kraftig og stadig Samvirken, samt for at Kommunerne til enhver Tid kunne være sikre paa at faae Hjælp af Staten til enkelte større Foretagender indenfor visse bestemte Grændser. Uden hensigtsmæssige Love om Skolevæsenets Ordning kunne vi altsaa ikke vente, at Skolen skal kunne faae nogen rigtig
Side:Folkevennen 1856.djvu/158
Denne siden er ikke korrekturlest
154