Trivsel; derfor betragte vi ogsaa Vedtagelsen af en ny Almueskolelov med virkelig indgribende Bestemmelser i den Retning, vi ovenfor have antydet, som det Vigtigste af Alt, der kan gjøres til Almueskolens Bedste. Men alligevel mene vi, det er ganske sandt, at Almueskolens Reform ene afhænger af, at Folket selv kommer til fuld Erkjendelse af dens Vigtighed og Nødvendighed; thi er dette først skeet, kan man vistnok være tryg for, at en saadan Lov baade vil blive udarbeidet og vedtaget af Statsmagterne. Det kunde være baade nyttigt og hensigtsmæssigt her at fremsætte og overveie Forslag til enkelte Hovedbestemmelser i en saadan Lov. Alligevel kunne vi ikke nu indlade os herpaa vi ville denne Gang indskrænke os til at omtale den paa sidste Storthing vedtagne Lov om Almueskolevæsenet, som, om den just ikke indeholder gjennemgribende Bestemmelser, dog i flere Stykker letter Bestræbelserne for Almueskolens Forbedring.
Denne Lov, som indeholder Forandringer i og Tillæg til Lov angaaende Almueskolevæsenet paa Landet af 14de Juli 1827, er vedtaget af Storthinget omtrent saaledes, som den blev foreslaaet af Regjeringen. Man kan derfor af Kirke- og Underviisningsdepartementets Indstilling til Kongen om denne Sag see, hvad der fornemmelig er tilsigtet ved Loven, og det er især det, hvorpaa vi her ville henlede Opmærksomheden.
Ifølge Lov angaaende Almueskolevæsenet paa Landet af 14de Juli 1827 skulle Kirkesangerne tillige være Skolelærere; men det er udtrykkelig tilføiet, at Kirkesangeren ved Hovedkirken skal være Lærer ved en Skole for det omliggende Distrikts Børn. Denne Bestemmelse kunde være nok saa hensigtsmæssig i en tidligere Tid, da man aldrig tænkte paa i Landdistrikterne at oprette Skoler for en videre gaaende Underviisning; men efterat man begyndte hist og her at oprette saadanne Skoler, kan det ikke negtes, at den omhandlede Bestemmelse har havt en hemmende Indflydelse paa
