Skolevæsenets Udvikling. Blandt Lærerposterne i et Præstegjæld er jo nemlig den, som er forenet med Kirkesangerposten ved Hovedkirken, ialmindelighed langt bedre lønnet end hver af de øvrige Lærerposter; derfor kan man ogsaa lettere faae den besat med en dygtig Mand end nogen af de øvrige. Naar man i Præstegjældet opretter en Skole for videre gaaende Underviisning, synes det derfor rimeligt, at man benyttede Kirkesangeren som Lærer ved denne Skole. Herved blive ogsaa de Udgifter, som medgaae til den høiere Skole, hvor man nødvendigviis maa give Læreren en større Løn end ved de almindelige Almueskoler, meget mindre, medens der ingen Nødvendighed er for at give Læreren ved Fastskolen ved Hovedkirken en høiere Løn end Læreren ved enhver anden Fastskole. Den Omstændighed, at Loven spærrede Adgangen til at anvende Kirkesangeren ved Hovedkirken som Lærer ved en Skole, hvor hans Virksomhed kunde komme mere umiddelbart det hele Præstegjæld tilgode, lagde saaledes unegtelig en Hindring iveien for Oprettelsen af saadanne Skoler for en videre gaaende Underviisning. Denne Hindring skulde fjernes og blev ogsaa virkelig fjernet ved den nye Lov.
Men man har ved den nye Lov ikke blot tilsigtet at lette Oprettelsen af høiere Almueskoler, men ogsaa villet medvirke til, at de skulde blive indrettede saa hensigtsmæssigt som muligt. „At den høiere Skole“ – heder det i Departementets Indstilling – „bliver stillet i det rette Forhold til Præstegjældets (eller Sognets) lavere Skoler, er i flere Henseender af megen Vigtighed. De lavere Skoler skulle vistnok paa den ene Side tjene som Forberedelsesskoler for den høiere; men paa den anden Side bør de, fornemmelig af Hensyn til de mange Børns Tarv, der maae antages ikke at ville gaae over til den høiere Skole, heller ikke udelukkende indrettes som den høiere Skoles lavere Klasser, hvis Underviisning standser ved det Punkt, hvor den høiere
