at den høiere Skole, saaledes som ovenfor omhandlet, vil blive stillet i det rette Forhold til de lavere Skoler, har man anseet det hensigtsmæssigt i Loven at optage en udtrykkelig Bestemmelse om, at de herhen hørende Forholde stue ordnes ved Planen.“
De Bestemmelser, som hidindtil ere omhandlede, indeholdes i Lovens første Paragraf. Det Vigtigste som indeholdes i de følgende Paragrafer, er, at der er blevet stiftet en Indretning eller et Organ, „hvorigjennem den almindelige Mening i den mindre Kreds ødet enkelte Skoledistrikt og den enkelte Skolerode) kan komme til Udtalelse og erholde en passende Indflydelse paa Ordningen af Kredsens Skolevæsen,“ idet Skolekommissionen har faaet Myndighed til at sammenkalde Distriktets eller Rodens skoleholdspligtige Indvaanere til et Møde, hvor de Mødende med simpel Fleerhed kunne fatte Beslutninger om Ordningen af visse i Loven nævnte ekonomiske Forholde, saaledes at de fattede Beslutninger, ialfald hvis de gjentages i et nyt Møde, ere bindende for alle Indvaanerne i Distriktet eller Roden. Det, som man fornemmelig har tilsigtet ved at skabe en saadan Form eller et saadant Organ, hvorigjennem den almindelige Mening indenfor Distriktet kan faae udtale sig og gjøre sig gjældende, er at lette og altsaa paaskynde en mere almindelig Oprettelse saavel af faste Skoler som af de saakaldte Rodestuer eller halvfaste Skoler. Angaaende den første af disse to tilsigtede Ting, nemlig at lette Oprettelsen af Fastskoler, siger Departementet i sin Indstilling til Kongen blandt Andet Følgende: „Efter den nu gjældende Lov gives der tvende Maader at gaae frem paa ved Oprettelsen af fast Skole. Den ene Fremgangsmaade er, at alle de med den faste Skoles Oprettelse og Vedligeholdelse forbundne Udgifter bestrides af Præstegjeldets eller Sognets fælles Skolekasse, uden at der haves lovmæssig Adgang til at paaligne Distriktet nogen forholdsviis større Ydelse. I dette Tilfælde erholde altsaa
