Side:Folkevennen 1856.djvu/194

Denne siden er ikke korrekturlest
190

Senere ud paa Vinteren søgte rigtignok Tyrkiets sydlige Naboer, Grækerne, at hjelpe Rusland ved at faa en Opstand vakt blandt sine Landsmænd paa tyrkisk Grund. Det græske Folk hører til de mest fordærvede i Europa, det har Intet tilbage af de herlige Egenskaber, som gjorde Oldtidens Grækere til Verdens Ypperste. At de hader Tyrkiet, som har kuet og mishandlet dem i 400 Aar, er ikke meer end rimeligt; men dette Had har gjort dem til Ruslands Venner, thi ved Ruslands Hjelp stoler de paa at kunne faa sin Magt udvidet, selv om det skulde ske under Ruslands Overherredømme, med Tab af deres egen Folkefrihed, som dette raa Folk, der har liden Sans for ordnet Samfundsliv, ikke sætter synderlig Priis paa. De gjorde nu et Forsøg paa at angribe Tyrkiet i Ryggen, mens det havde Brug for al sin Krigsmagt til Nordgrænsens Forsvar; Skarer af græske Soldater gjorde Tog ind i Tyrkiet, hvor de for frem som Røvere med Mord og Brand. Men den Fornøjelse varede ikke længe. Frankrig og England var komne under Vejr med, at den græske Regjering i al Hemmelighed understøttede Røverpakket, og at den havde maanedlig Betaling af Rusland for denne Haandsrækning; og den franske og engelske Gesandt læste nu den græske Regjering saa alvorligt Texten, at den maatte give Kjøb. For at man kunde være sikker paa, at den vilde holde sig i Skindet, blev der desuden sendt en Afdeling franske Soldater til Piræus, nær ved Athen. Man har sjelden seet Exempel paa, at nogen Stat, uden at erklære Krig, har behandlet en Anden med saa stor, og saa velfortjent Foragt. – Disse Begivenheder foregik i Januar–April 1854.

Medens Rusland saaledes mistede sin eneste erklærede Ven, var der foregaaet store Begivenheder i det øvrige Europa. Den russiske Kejser havde søgt at vinde en mægtigere, om end mindre paalidelig Ven i Østerrig. Han