Varna for at sættes istand. Morgenen efter forlod Flaaden Odessa.
Den vigtigste Krigsbegivenhed i Østersøen i dette Aar var Indtagelsen af Fæstningen Bomarsund, paa Ålandsøerne, faa Mile fra den svenske Kyst. Den de August var en fransk Landgangsstyrke paa henved 10,000 Mand tilligemed 2000 Mand Søsoldater landsat paa Åland, vestenfor Fæstningen, hvor de opkastede Forskansninger og den 13de August beskjød et af Fæstningens Taarne fra Kl. Eftermiddag. Efter en Times Vaabenhvile fortsattes Skydningen, som nu først besvaredes fra Taarnet, men de franske Bomber faldt med saa god Virkning at Taarnet maatte overgive sig, og Kl. 3 den følgende Morgen rykkede Franskmændene ind. Den 1øde August blev et andet Taarn beskudt af et engelsk Batteri, og inden Aften saa ilde tilredt, at det maatte overgive sig. Selve Hovedfæstningen angrebes Dagen efter af Flaaden, 19 Skibe, hvoraf 4 franske og 4 engelske Linjeskibe, og Landgangsbatterierne i Forening, og efter et heftigt Bombardement, der varede hele Dagen, lod Kommandanten, Major Bodisco, det hvide Flag hejse, og overgav sig med hele Besætningen, 1700 Mand, til de Allierede. Fæstningen var udrustet med 180 Kanoner. Tabet af Folk var paa begge Sider ubetydeligt. – Man ansaa Bomarsunds Indtagelse for at være Forløber for vigtigere Vaabenbedrifter i Østersøen; fornemmelig ventede man et Angreb paa Ruslands Hovedfæstninger, Kronstadt og Sveaborg; men det blev dog ikke til noget Videre den Gang, og de Allieredes Admiraler, fornemmelig den Engelske, Charles Napier, som i tidligere Aar havde udmærket sig som en dristig Søkriger, maatte høre meget ilde, fordi de ikke vovede at gaa løs paa de større Fæstninger. Det er ikke let at afgjøre om de selv med en saa uhyre Søstyrke, 70 Skibe med 4000 Kanoner, kunde have udrettet Noget mod de russiske Granitmure; i al Fald har Bomarsunds Fald ikke bidraget
