synderligt til at løse det store militære Spørgsmaal, om en Søstyrke med nogen rimelig Udsigt til Held, uden Hjelp fra Landsiden, tør give sig i Kast med saadanne Fæstninger som de russiske i Østersøen. Thi ved Bomarsund var der jo en betydelig Landstyrke, og at Fæstningens Mure just ikke var i bedste Stand, synes man at kunne slutte deraf, at 3 Kanoner i 6 Timer skjød en Aabning paa 15 Alens Vidde i dem. Omtrent ved den Tid Bomarsund erobredes begyndte Armeerne i Tyrkiet for Alvor at ruste sig til Toget mod Krim. Det vilde rimeligviis være foregaaet tidligere, dersom ikke Kolera mod Slutningen af Juli var brudt ud i Hæren og paa Flaaden. De Allierede fik saaledes ogsaa erfare hvilket Pesthie disse Egne er. „Dødens Dal“ kalder Tyrkerne et af de Dalfører, hvori Englænderne laa i Lejr. Der var andre Sygdomme som i Forening med Kolera lammede Hærens Virksomhed; Folkene var saa udmattede af Sygdomme og den lumre Luft, at den engelske Gardebrigade, 3000 af Englands bedste Tropper, da den skulde marsjere fra sin Lejrplads ind til Varna, een Miil, maatte dele det Stykke Vej i to Dagsmarsjer, og endda gik de uden Oppakning. Kolera rasede med større og mindre Voldsomhed til Slutningen af August. Om Antallet af de Døde er Beretningerne meget forskjellige; værst var den i Franskmændenes Lejr; et engelsk Blad anslaar Tallet paa deres Døde til 6000, og Englændernes til henved 2000.
En anden Ulykke, som forsinkede Toget til Krim, var en stor Ildebrand som udbrød i Varna Natten til den 10de August, og rasede med stor Voldsomhed de to følgende Dage. Der er al Grund til at tro at den var paasat af russevenlige Grækere. Branden ødelagde over en Fjerdedeel af Byen, et Par Hundrede Mennesker skal være omkomne, Armeen tabte et umaadeligt Forraad af Brød, Klæder (blandt andet 19,000 Par Sko) og Vaaben. Selve Krudtmagasinerne, hvori der var 15,000 Centner Krudt, var i Fare, men reddedes ved
